XANTARES blev i begyndelsen af måneden bænket i BIG og er siden skiftet til det tyrkiske hold Eternal Fire.

Anklager XANTARES makedonske spillere for snyd?

Efter onsdagens nederlag har den tyrkiske spiller på sine sociale medier lagt flere videoer fra kampen op.

Det nye tyrkiske stjernehold Eternal Fire, der har både woxic og XANTARES på holdet, tabte onsdag højst overraskende til makedonske AIRLYA i den lukkede kvalifikation til Funspark ULTI 2021 Europe Regionals.

AIRLYA vandt kampen 2-1 og er dermed klar til at spille om en plads i turneringen torsdag eftermiddag, hvor de møder MAD Lions.

Mens AIRLYA-spillerne sandsynligvis har fejret sejren efter kampen, så har humøret været et noget andet hos XANTARES og kompagni.

Den tyrkiske riffelstjerne har i stedet brugt tiden på at lægge flere klip op fra kampen på sine sociale medier. Blandt andet nedenstående klip fra Inferno, som AIRLYA vandt 16-11.

Her følger man dan1, men om det er suspekt spil eller ej, løfter XANTARES ikke sløret for. Klippet er blot ledsaget af teksten "Feelsbadman:/".

Desuden er der et andet klip, hvor han på tyrkisk spørger noget i retning af, hvordan Eternal Fire overhovedet kunne vinde det map. Klippet viser makedonernes AWP-spiller, der trods dårligt udsyn alligevel nedlægger imoRRR.

Spiller svarer igen

Beskyldningerne mod holdet kommer ikke kun fra XANTARES. Og det har nu fået dan1 til at kommentere på rygterne.

Vandt det hele i dag. Det er lidt ærgerligt at blive "kendt" på den her måde. Jeg har fået min PC tjekket grundigt igennem af European Nations Cup (turneringsarrangør, red.), og der var intet mistænkeligt fundet, skriver spilleren på Twitter.

AIRLYA vandt onsdag aften også over rumænske Nexus i European Nations Cup.

#1(Med 1 svar)
26. august 2021 kl. 17:19
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Så ikke kampen, men de to klip er sgu lidt sølle at smide op, fra en der ikke har set kampen, eller de andre klip 😶
#5(Med 0 svar)
27. august 2021 kl. 06:31
Patman
Der er en del mere sketchy klip derude fra mad lions kamp fx
Hmm uskyldig til modsatte er bevist IMO
#2(Med 0 svar)
26. august 2021 kl. 17:20
zaecole
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Om de cheater eller ej, så forstår jeg ikke hvorfor pro's skal smide clips op på twitter før det er 100% sikkert at en person cheater. Hvis personen ikke gør det, så har det ødelagt deres ry meget.
#3(Med 0 svar)
26. august 2021 kl. 17:46
-repseJ
Sølv Sæsonkort Sæson 16
lmao
#4(Med 0 svar)
26. august 2021 kl. 18:43
skjerK
Smooya sad faktisk på sin stream i går og snakkede med spillerne fra AIRLYA. De sad og fik en god griner over, at de var blevet beskyldt for at snyde. Smooya sad og kiggede demoerne igennem i mellemtiden og stillede en masse spørgsmål til hvad der blev snakket om over TS'en i de forskellige runder ifm. der hvor det så "suspicious" ud. Smooya sagde inden han snakkede med AIRLYA, at han var overbevist om at de ikke sad og snød.

Jeg tror personligt ikke selv, at de snyder eller har snydt tidligere - De nævnte endda at admins pausede en kamp i turneringen i 30 minutters tid(ved ikke om det samme kamp mod Eternal Fire) for at tjekke diverse spilleres PC'er for eventuelle filer og lign. som ikke burde være der. Der blev selvfølgelig ikke fundet noget der.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.