
OG-danskere fortsætter stime
OG-danskerne er fortsat ubesejrede i ESL Pro League Sæson 14, da forZe ikke kunne sætte en stopper for niko, valde og resten af OG-mandskabet.
Det startede dog ikke ligefrem godt ud for OG. Det internationale hold havde nemlig store problemer på kampens første map, som var Mirage, da det kun var flameZ, som leverede. Derfor blev det også til et nederlag, og en sejr var derfor nødvendig på bane nummer to.
Sejren skulle da også nok komme, men ikke uden kamp. De to hold startede nemlig ud med at være helt lige, da kampen bølgede frem og tilbage, og føringen skiftede hænder flere gange. Det var derfor heller ikke nogen overraskelse, at en så tæt kamp måtte i overtid.
Denne gang var det valdes tur til at føre an, og det gjorde han da også med manér. Det blev da også for meget for forZe, som måtte se sig slået 17-19, hvorfor et tredje map var nødvendigt.
Her skulle det dog ikke blive lige så tæt som før. En stærk start fra OG sikrede holdet en 9-6-føring på T-siden af Overpass, og herfra var det en smal sag at lukke banen, da valde og co. blot tabte yderligere to runder.

valdes tropper er derfor fortsat ubesejrede i ESL Pro League Sæson 14 med tre sejre i lige så mange kampe.
Lidt senere tirsdag aften er der dog endnu mere god Counter-Strike på programmet. Her skal Complexity nemlig forsøge at byde G2 op til dans. Det opgør kan følges herunder:




























