pita har atter fundet sig et hold.

Officielt: Copenhagen Flames henter bannet NIP-coach

Det danske mandskab har nu fundet afløseren for djL, og endnu engang er det en svensker, der tager sig af trænergerningen.

pita er ny mand i coachrollen hos Copenhagen Flames.

Det har det danske hold annonceret på Twitter tirsdag eftermiddag.

Dermed er holdet nu ikke længere uden coach, efter djL i begyndelsen af juli meldte sin afgang.

pita har i sin aktive spillerkarriere tørnet ud for blandt andre SK Gaming. Det er dog i rollen som coach, han især har udmærket sig, hvor han blandt andet har ført NIP til sejr i ESL One: Cologne 2014 samt en andenplads til DreamHack Winter samme år.'

Det glæder Copenhagen Flames' sportsdirektør Vorborg, at de er lykkes med at tiltrække et navn af den kaliber:

Jeg er ekstremt glad for, at vi har været i stand til at få Faruk ind til vores projekt. Det er meget svært på vores niveau at finde coaches, som kan hjælpe os til at rykke til næste niveau. Faruk har tonsvis erfaring, og på bare et par dage er han allerede begyndt at have indflydelse på holdet, siger Vorborg til Copenhagen Flames' hjemmeside.

Bannet coach

Svenskeren var en af de coaches, der i september sidste år fik ban efter coach bug-skandalen. Her blev han idømt 10 måneders ban, som senere blev nedsat til fem og en halv måned, efter han samarbejdede med ESIC.

Desuden har han fået ban fra Valve, som gør, at han ikke må deltage i tre majors.

Dette kommer Vorborg også ind på i pressemeddelelsen fra Copenhagen Flames.

Vi har naturligvis snakket med Faruk (pita, red.) om det her, både mig og spillerne. Hvad Faruk gjorde, er ikke noget, vi kan støtte op om, men det kan Faruk heller ikke. Vi kan alle lave fejl, og mens nogle er større end andre, så tror jeg, det siger meget om Faruks person, hvordan han selv har ageret, efter han lavede fejlen - ved selv at rapportere det til Valve tilbage i 2018, at tale åbent om det uden at undvige spørgsmål og ved at diskutere det åbent i shows. I sidste ende på trods af fejlen, efter at have talt med Faruk, tror vi på og har tillid til hans moral og hans karakter, og vi kan ikke vente med at bygge fremtidens Copenhagen Flames CS:GO med ham, siger Vorborg.

Copenhagen Flames består af følgende spillere:

  • Danmark HooXi
  • Danmark nicoodoz
  • Danmark roeJ
  • Danmark jabbi
  • Danmark Zyphon
#1(Med 6 svar)
24. august 2021 kl. 16:44
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Med så mange spørgsmålstegn, der er omkring pita og hans person, så er det et rigtig skidt move af Flames. Et stort navn bør ikke komme før moral og etik. Man skulle tro de var jyske bank.
#2(Med 5 svar)
24. august 2021 kl. 17:02
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Vi mener heller ikke vi har valgt Pita over moral og etik.
Vi tog den her ansættelse af to omgange. Først vurderede vi om vi kunne stå indenfor hans person og karakter, og derefter vurderede vi om han var den rette coach for os. I begge scenarier valgte vi så åbenlyst at svaret var positivt.

Vi står selvfølgelig ikke inde for at snyde, men vi mener også man skal vurdere situationen og personen ift. om de har fortjent en chance mere.
De største parametre der gør at vi tro på Pita som person, og hans moral, er at han ikke "triggerede den med vilje". Det skete mod Astralis i en runde, hvor han gik ud af det efter runden, og derefter mod Mousesports hvor han snød i 8 runder, hvorefter det gik op for ham at han havde begået en stor fejl. Efterfølgende rapporterede han det selv til Valve, igennem et medie hvor han havde hul igennem til dem allerede. Og igen da han fandt ud af hvordan buggen skete, skrev han til dem hvordan den virker, så de kunne fikse den.
Han står 100% på mål for at han har fejlet, og stiller op til interviews med f.eks. Thorin, og prøver aktivt at svare på spørgsmål folk har, og "owne up" til at han har lavet en stor fejl.
Ultimativt er det en helhedsvurdering af mine snakke med Pita.

Når det er sagt, så synes jeg selvfølgelig at andre gerne må have en anden mening, og det er fair nok. Men vi har bestemt tænkt godt og grundigt over det her, og følt efter i maven.

Hvis nogle skulle være interesserede i at vide mere om ham, så ville jeg anbefale at se hans interview med Thorin.
#3(Med 1 svar)
24. august 2021 kl. 17:18
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Var det ikke også ham der stjal over 100.000 kr. fra et velgørenhedsarrangement tilbage i starten af CSGO?
#4(Med 0 svar)
24. august 2021 kl. 17:21
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det kan du også høre mere om i interviewet hvis du vil, men det korte svar er nej.
Fifflaren har også været ude og kommenteret på sagen, og sagt han ikke havde adgang til de penge.
#7(Med 2 svar)
24. august 2021 kl. 21:23
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
I følge hans gamle statement var det tre gange, og rækkefølgen hvor i det er sket er, hvad der gør historien ærgerlig. Selvom han måske ikke triggered den med vilje gik der tre gange før han reportede fejlen og heraf den sidste mod mouz, hvor det blev til en bevidst handling at snyde. Fair vi som mennesker begår fejl, men dette er jo langt fra hans første. Han har tidligere holdt hånden over kendte cheatere som fx xelos og emilio og spillet sammen med dem selv efter at det på den svenske scene i deres kredse var alment kendt, at de snød fra tid til anden, særligt emilio. Den slags handlinger legitimisere deres tilstedeværelse på scenen og udviser ekstrem dårlig dømmekraft.
#8(Med 1 svar)
24. august 2021 kl. 21:41
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
I følge hans statement skete det en enkelt gang, mod mousesports, da han havde glemt at det skete i den ene runde mod Astralis da han reconnectede med det samme.
Ellers ved jeg ikke hvilket statement du referer til?
Jeg ville aldrig dømme folk som cheaters, før der er beviser for det, og køber ikke rigtig den med det i kredse er "alment kendt".

Men igen, jeg synes det er helt retfærdigt at folk har deres mening. Jeg var også skeptisk til at starte med, og det var selvfølgelig derfor jeg tog flere snakke med Pita før et samarbejde blev relevant.
#10(Med 0 svar)
25. august 2021 kl. 08:47
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Se hans første twitlonger og deraf det første SS. Det han skriver i longeren er ikke det samme som han referer til Valve, hvilket er lidt pudsigt. Historien ændrer sig også undervejs med at gå fra 5-6 runder til 8.

xelos havde allerede modtaget sit ESL ban inden de spillede sammen. Så jo alment kendt.
#5(Med 0 svar)
24. august 2021 kl. 18:05
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det er sgu noget af en styrke de får med sig der! Al held og Lykke!
#6(Med 2 svar)
24. august 2021 kl. 18:59
PillerPaller
Synes sgu' det er fint nok at give de her trænere en chance mere - det var også sket i idrættens verden : )
#9(Med 1 svar)
25. august 2021 kl. 08:08
Bestiarium
Det er i hvert fald vand i forhold til hvad man har tilgivet i cykelverdenen.
#15(Med 0 svar)
25. august 2021 kl. 13:34
PillerPaller
Det var faktisk også min primære referenceramme - men amerikansk sport er jo generelt også ret kompromissøgende ift snyd : )
#11(Med 4 svar)
25. august 2021 kl. 10:57
Sonny
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ah det er underligt og sidder virkelig med delte meninger. Ja det er flot at man som org går ind og hiver en coach ind som Pita, der virkelig har erfaring og kan hjælpe dem. Men der er nok en grund til at de kunne få ham. De flest org er nok bange for at røre de coaches som snød.

Har altid været stolt over at have en org som Flames på scenen i dk og mange gange set op til dem, ligesom jeg gør med Tricked. Men det her ødelægger sku lidt mit syn på Flames. Altså nogle af de coaches, som det er sket for i en runde eller to, hvor man har forladt serveren med det samme i runden bagefter, det er fair nok. Jeg har ikke læst folks interviews, men nu skriver Vorborg selv her på forum at der sker for pita i en runde mod astralis, for så derefter at gøre det 8 runder mod mousesports. Det er bare ikke okay og det har jo så tydeligt 100% været en bevist handling at snyde mod mouse.
#12(Med 3 svar)
25. august 2021 kl. 12:59
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det var en bevidst handling at han ikke reconnectede, for at "komme ud" af buggen før efter 8 runder. Men det var ikke en bevidst handling at han fik buggen. Pita fandt først senere ud af i et pracc game hvordan buggen virkede, hvorefter han også skrev til Valve hvordan det virkede. (Her havde han allerede skrevet og forklaret at han fik buggen mod mousesports).

Som sagt, så må alle selvfølgelig have deres holdninger, og vælge at tro på hvad de vil - men vi vil altid gerne tage samtalen, og svarer på spørgsmål og tiltaler så længe de er der!
Vi ville aldrig have signet Pita, hvis jeg ikke troede på at hans moral og karakter var op til Flames standarder. Han har bestemt begået en stor fejl, men jeg tror på at han er groet enormt som person efterfølgende, og jeg synes også hans håndtering efterfølgende viser det.

Vi håber selvfølgelig på at folk, og dig, fortsat vil støtte Copenhagen Flames.
#13(Med 2 svar)
25. august 2021 kl. 13:09
Sonny
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Selvom det ikke var en bevidst handling at han fik buggen, ændre ikke på at han selv valgte at bruge den da den kom til ham. Ja han er ikke ligeså slem som andre coaches, der prøvede at få buggen frem med vilje, men ændre ikke på at "han valgte" at snyde/udnytte bug. Det er bare synd da jeg havde forventet mere til jer, men vil altid støtte jer, da i gør det rigtig godt og vi har brug for folk som jer på den danske scene.
#14(Med 1 svar)
25. august 2021 kl. 13:17
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det gjorde han, og det prøver hverken han eller vi at løbe fra. Han begik en kæmpe fejl, det skal der ikke herske tvivl om.
Derfor var forløbet omkring at hyre ham også lang, da vi ville sikre os hvilken type person han var. Og baseret på de samtaler, og hans agering efterfølgende hans fejl, har vi vurderet at vi godt kan stå indefor Pita som person. Vi kan ikke stå indefor hans gerning, men under de rette omstændigheder tror vi også på at man skal kunne have en "second chance".
#17(Med 0 svar)
25. august 2021 kl. 14:58
Sonny
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det kan jeg godt forstå og fedt at se du/i sidder og besvarer folk her på forum og giver jeres forklaring.
#16(Med 0 svar)
25. august 2021 kl. 14:38
Carbon
Hmmm. Jeg er altid for at alle fortjener en "second chance" - det skal jo så bare gælde alle!
Også den lille dreng/pige der i en ung alder og i kådhed installerer lidt hjælp i et spil, eks. CSGO, bliver taget og er ude for evigt med et VACban. Det skal også gælde de unge talenter som fra tid til anden dummer sig og er dømt ude for evigt, både officielt og af hele scenen bagved.
Det kan ikke være rigtigt at holdningen "second chance" oftest kun gælder når det er på den professionelle scene det foregår. Så efterspørges og efterlyses der altid en "forståelse" for tingene og oftest med begundelse om "han vidste godt det var galt og han står ved det...." Ja det er jo fint mens han er ved at blive tilgivet og komme ind på scenen igen,
Hele CSGO scenen er, med rette, ekstremt hård og ikke særlig tilgivende overfor "cheaters" og når lille Ivan spiller med snyd og bliver taget - så skal han bare ned med nakken for evigt. Når det derimod er en "kendt" person på Tier 1 eller 2, så er lyden en anden, hvilket ikke er ok.
Jeg er imod alt snyd. Det fører ingenting god med sig og så længe, at der ikke er regler for "second chances" der gælder for alle, må holdningen være " once a cheater..... always a ch...."
Det handler om karakter ganske enkelt - eller i disse tilfælde, manglen af samme.
Trods alt - held og lykke med projektet. Bliver spændende at følge.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.