cajunb har brug for at mærke "gnisten" igen, fortæller han. Illustration: Dust2.dk

Stort interview med cajunb: “Jeg har brug for at opleve "gnisten" igen”

Dust2.dk har fået en snak med cajunb, der fortæller om baggrunden for at vælge AGF, efter at have tørnet ud for hold som Astralis, Dignitas, TSM og North og om behovet for at udfordre sig selv i en ny rolle.

cajunb er igen tilbage hos et dansk mandskab på fast kontrakt, efter han, Nodios og Kristou i begyndelsen af denne måned blev præsenteret som en del af det nye AGF.

Her skal de sammen med Cabbi og fr0slev forsøge at bringe guldet hjem til Århus i den kommende sæson af POWER Ligaen.

Mandskabet har allerede fået prædikatet “det stærkeste lineup til dato” i AGF-trøjen, og særligt den tidligere North-duo er da også et par mærkbare tilgange.

Det kommer dog ikke til at være helt nyt for cajunb, der allerede i sidste sæson af POWER Ligaen hjalp til på AGF-holdet som erstatning for Lukki.

Den prøveperiode er nu vekslet til en fast kontrakt, og det er den 31-årige spiller forståeligt nok tilfreds med.

Jeg glæder mig rigtig meget til at tørne ud for AGF på fast basis. Jeg har løbende haft en rigtig god dialog med Rasmus (FaagaN, coach i AGF red.). Vi deler mange af de samme værdier og har det samme syn på spillet, så da North lukkede, stod AGF klart på listen over mulige nye arbejdsgivere. Da chancen så bød sig for at være standin i en periode, var det en glimrende mulighed for at se, om vi rent faktisk var et match, og nu er vi her, siger cajunb.

“Gnisten”

cajunb har  længere karriere bag sig med et imponerende CV, der tæller hold som blandt andre Astralis, Dignitas og senest North. Allesammen hold, der duellerer på lidt højere niveau end AGF. Ikke desto mindre er det det helt rigtige, mener cajunb selv.

Du har tidligere i karrieren tørnet ud for både Astralis, TSM, Copenhagen Wolves, Cloud9, Dignitas, North og OpTic. Uden at træde nogle over tæerne, kan man jo godt sige, at det alle er hold, der er en lidt højere hylde en AGF. Hvordan føles det at tage dette skridt i karrieren?

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de hold, jeg har tørnet ud for tidligere, har været på et højere niveau, men jeg er et sted i min karriere, hvor jeg har behov for noget nyt, som virkelig kan motivere mig, siger cajunb og uddyber:

Jeg har brug for at opleve "gnisten" igen, hvor man virkelig brænder for det, man laver, så det ikke bare er et arbejde. Jeg føler, at min nye rolle på det her hold kan være med til at genfinde den. Det at få lov til at spille med fire topmotiverede gutter, hvor jeg virkelig kan mærke deres drive og lyst efter at blive bedre på alle parametre – En bedre motivationsfaktor findes ikke, og jeg er yderst taknemlig for muligheden og troen på, at jeg kan lede projektet.

Ny rolle

I forbindelse med de tre nye tilgange blev PERCY og Ryxxo bænket, mens Lukki er sygemeldt. Med bænkningen af førstnævnte er vejen dermed også banet for, at cajunb kan indtage en ny rolle på holdet som IGL.

I forbindelse med præsentationen skrev du, at “det er et skridt, du har villet tage i et stykke tid”, og at “du føler, du er nødt til at vokse som person og spiller, og at det er grunden til skiftet”. Hvad mener du med det?

Rent personligt har jeg undergået en stor udvikling igennem min karriere, fra at være en ung usikker gut som måske til tider har været rigtig svær at spille på hold med, til en mere selvreflekterende og erfaren person i balance – Med det sidstnævnte, kom tankerne på, hvordan disse evner bedst kom til udtryk.

Jeg er glad for at udfordre mig selv og konstant være i udvikling, hvilket også er grunden til at jeg længe har overvejet en ny rolle med mere lederskab. Jeg har tidligere været så privilegeret, at spille under rigtig mange gode ledere, noget der helt sikkert vil gøre min proces lettere. Men at bruge det man har lært i praksis, er nemmere sagt end gjort, så det kræver også hårdt arbejde. At skulle stå med størstedelen af ansvaret lige pludselig, kan godt virke utrolig skræmmende, men samtidig også super motiverende – Heldigvis er alle på holdet også indforstået med, at det er en proces, vi skal igennem sammen, samt super behjælpelige, siger cajunb og slår fast:

Så, ingen tvivl om at min nye rolle helt sikkert bliver en udfordring, men jeg glæder mig og kan ikke vente med at komme igang.

cajunb og resten af AGF tager den 30. August hul på næste sæson af POWER Ligaen, hvor de skal forsøge at vaske sidste sæsons skuffelse, hvor de ikke nåede slutspillet, af sig.

AGFs holdkort ser ud som følger:

  • Danmark cajunb
  • Danmark Kristou
  • Danmark Nodios
  • Danmark Cabbi
  • Danmark fr0slev
     
  • Danmark FaagaN (coach)
#1(Med 0 svar)
24. august 2021 kl. 15:42
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Kæmpe respekt for beslutningen, der er så mange som har "smagt" lidt af det samme som cajun, som simpelthen ikke ville kunne "vende" tilbage til det samme niveau, simpelthen fordi de placere sig på et pedestal, som de ikke hører til på umiddelbart.

Så ender de bare med, at sidde og vente, fordi nu skal de fandeme havde 200k pr. måned.
#2(Med 0 svar)
24. august 2021 kl. 15:43
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Cajun er fucking nice. Det kommer til at give hans holdkammerater så mega meget. God stil!
#3(Med 0 svar)
24. august 2021 kl. 16:40
ruggah
Astralis
Major deltager
KSDH Borg! Red lige fodboldholdet mens du er i gang :-)
#4(Med 0 svar)
24. august 2021 kl. 16:58
FROYYY
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Intet andet end respekt for cajunb. Jeg er sikker på, at ham og Faagan kan få det bedste ud af de unge drenge. Ser frem til at følge dem.
Og hvor er der mange som kunne lære af dette move. En erkendelse af, hvor man er i sin karriere og troen på, at der er mere i posen.
#5(Med 0 svar)
24. august 2021 kl. 17:06
c0bb
Det handler uden tvivl om, hvor meget plads hans holdkammerater vil give ham til at udøve rollen og lære af det. Det er typisk det der sker, når man påtager sig præcis den rolle, at folk man spiller med over tid bliver utålmodige, krævende/for forventende, uenige og måske spejler sig selv for meget i rollen. Tænk over det, de skal allesammen og vedholdent støtte op om det, så skal det nok blive godt. Tillid og tålmodighed fra omgivelserne er en nøgle og det er ikke så nemt som det lyder. Held og lykke herfra!
#6(Med 0 svar)
24. august 2021 kl. 17:28
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg synes simpelthen det er så fedt det move. Så fedt for #dkcs
#7(Med 0 svar)
24. august 2021 kl. 21:32
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Stærkt svar fra Cajun, glæder mig til at se hvordan det spinder af.
#8(Med 0 svar)
24. august 2021 kl. 21:40
OJ1738
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Alternativ headline: har ikke niveauet/motivationen til Tier 1 længere.

GL til cajunb &AGF!
#9(Med 0 svar)
25. august 2021 kl. 08:31
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Fede overvejelser!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.