Den danske ingame leader og ENCE-mandskabet rykker op i top-20.

Flere ændringer på ranglisten ovenpå EPL-start

ESL Pro League sætter spor på ranglisten, mens et dansk mandskab nu også er tilbage i top-30.

Mandagen bringer en ny opdatering til verdensranglisten, hvor der nu for alvor sker ændringer, da spillerpausen er forbi, og den første gruppe i ESL Pro League er blevet færdigafviklet.

Astralis falder to pladser og er dermed ude af top-5, efter de ikke lykkedes med at spille sig videre fra gruppespillet i ESL Pro League, mens FaZe imidlertid rykker op på en fjerdeplads. valde og nikos OG-mandskab tager også et spring op og bryder akkurat ind i top-10.

ENCE, der har den danske ingame leader Snappi på holdkortet, er ligeledes rykket op efter deres gode spil i ESL Pro League, hvor de formåede at sikre sig en plads i slutspillet over Astralis og Spirit. Snappis tropper tilhører nu top-20, da de indtager en 19.-plads efter dagens opdatering.

Copenhagen Flames rykker op i top-30

I bunden af listen er der også dømt dansk succes, da Copenhagen Flames er tilbage i top-30, hvor de indtager en 29. plads efter en række stærke resultater i blandt andet Pinnacle Cup og Malta Vibes Knockout.

Mandskabet har vundet deres seneste fire kampe med cifrene 2-0 og har imponeret  i Malta Vibes Knockout-turneringen, hvor de fortsat er i spil og nu står i kvartfinalen.

#1(Med 0 svar)
23. august 2021 kl. 23:17
KongenBob
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Mega stærkt arbejde af Flames!
#2(Med 0 svar)
24. august 2021 kl. 00:59
Sant1c
Mega stærkt arbejde af Flames!!!!!!!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.