
OG og forZe skyder sig i front
To ud af dagens tre ESL Pro League kampe er nu afgjort, hvor OG løb med dagens første sejr, mens forZe netop har slået Virtus.pro.
Russiske forZe henter dermed endnu en sejr i gruppen, efter de i går nedkæmpede Complexity i åbningskampen.
forZe var det dominerende mandskab fra start, da de lagde stærkt ud med en 12-3-føring på seriens første map mod Virtus.pro. Den store føring blev da også hurtigt omsat til en sejr særlig takket være Jerry, der præseterede en 1.86 rating samt en ADR på 114.
Noget tættere så det ud på Virtus.pros mapvalg, der først blev afgjort i 29. runde, da Jame og kompagni pressede kampen ud på et tredje map.
CIS-kampen skulle dermed afgøres på Overpass, hvor de tog mandskaber udvekslede runder frem og tilbage indtil forZe lykkedes med at strikke seks runder sammen på CT-siden, hvilket sikrede dem matchpoint og i sidste ende sejren. Denne gang var det forZes zorte, der tog plads i rampelyset med sin 1.58 rating.

OG lægger G2 i graven
Tidligere på dagen var danske valde og niko i ilden for OG, da de krydsede klinger med G2, som hurtigt blev sat på plads af et 2-0-nederlag fra den danske duo.
På første map var det ellers G2, som skød sig i front på CT-siden af Mirage, hvor særligt NiKo viste tænder med en 21-6 score. Efter sideskiftet fik de dog ikke et ben til jorden, da OG hurtigt skød sig til en 16-10-sejr trods NiKos ellers imponerende 1.73 rating på mappet.
G2 løb med de første fire runder på andet map, men derefter lykkedes det blot at få en enkelt runde mere, da OG anført af flameZ og mantuu tog en overbevisende sejr.
OG har dermed nu slået gruppens to højst rangerede hold, da de udover G2 (#3) også slog Virtus.pro (#5) med 2-0 i gårsdagens kamp. De indtager også en foreløbig førsteplads i gruppen, som de deler med forZe forud for aftenens sidste kamp.

Dagens sidste kamp står mellem Complexity og Sinners. Her skal blameFs tropper, der har udrustet sig med NaToSaphiX som standin, forsøge at gøre op for nederlaget i debutkampen.
Kampen kan ses på ESLs Twitch-kanal herunder.






























