Det tegner til, at majoren i Stockholm kan afholdes som planlagt.

Officielt: Svenske indrejseregler lempes for esportsatleter

Der er dermed intet til hinder for, at PGL Majoren i Stockholm kan forløbe som planlagt til efteråret.

Når PGL til efteråret skal afholde majoren, så tyder meget nu på, at det som planlagt kan blive i Stockholm.

Torsdag formiddag har det svenske indenrigsministerium nemlig udsendt en pressemeddelelse, hvor de skriver, at indrejsereglerne for esportsatleter, der skal ind i Sverige lempes fra mandag i næste uge.

Det er nærmere bestemt en tilføjelse til de grupper, der allerede er undtaget Sveriges indrejseregler, så eksempelvis atleter kan rejse ind. Det kommer nu også til at omfatte blandt andre CS:GO-stjernerne. 

Den undtagelse, som regeringen nu har vedtaget, er vigtig for at kunne øge mulighederne for at afholde internationale elitekonkurrencer i esport og lignende arrangementer i Sverige, siger indenrigsminister Mikael Damberg.

Det er stadig nødvendigt at kunne fremvise en negativ covid-19-prøve ved indrejse, men ikke desto mindre er PGL Major i Stockholm nu i sigte. Og det glæder Sveriges kultur- og demokratiminister, Amanda Lind.

Jeg er glad for, at denne beslutning nu åbner mulighed for at afholde internationale esports-arrangementer, selv under pandemien. Sverige har længe været førende inden for esport, hvilket er en position, vi skal bevare, siger hun.

PGL har endnu ikke kommenteret på de nye lempelser.

Det eneste, der nu mangler i forhold til majoren i Stockholm, er lempelser på antallet af tilskuere i Avicii Arena, hvor turneringen skal afholdes.

#1(Med 1 svar)
19. august 2021 kl. 14:15
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Så skal der bare lige ske en del, med hvor mange tilskuer der må komme ind.
#2(Med 0 svar)
19. august 2021 kl. 15:53
Patman
Ja <3
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.