
En sejr og et nederlag kan sikre kvartfinalepladsen for Heroic
Links med * er reklamelink | Odds er hentet kl. 10:30 og kan ændre sig | 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | Rofus.nu
Det er endnu engang blevet tid til ESL Pro League, hvor gruppe A torsdag står overfor sin næstsidste spilledag.
Dagen lægger ud med et opgør mellem to hold, der reelt er ude af turneringen. Det er nemlig Spirit og Bad News Bears, der fortsat har point til gode, som først på dagen tørner sammen.
Bad News Bears i løbet af de tre kampe indtil videre har spillet sig mere og mere ind i turneringen og taget flere og flere runder. Spirit har fået en hård start på turneringen, hvor det ikke har været muligt at gøre det af med hverken Astralis, Heroic eller ENCE. De er dog favoritter i dagens opgør mod Bad News Bears.
Kvartfinalen kan sikres
Mens løbet er kørt for dagens to første kombatanter, så ser det bedre ud for Heroic, der fortsat er ubesejrede i deres jagt på at forsvare mesterskabet.
Det danske mandskab er fortsat ubesejrede, og i onsdagens sene kamp mod Vitality tog cadiaN's tropper et vigtigt skridt på vejen mod avancement fra gruppen. I dag gælder det så ENCE, og Heroic kan med en sejr sikre sig gruppens førsteplads og dermed booke billet til kvartfinalen.
Det kræver dog samtidig lidt hjælp fra Vitality, der skal krydse klinger med Astralis i dagens sene kamp. Her skal franskmændene slå Astralis, og det vil betyde, at det matematisk kun er Vitality, der kan nå Heroic. Og da Heroic er bedre indbyrdes, så er førstepladsen dermed sikker.
Meget kan som bekendt ske, for Heroic tørner sammen med ENCE, der indtil videre har overrasket i turneringen og blandt andet slået Astralis 2-0 samt jordet Spirit i onsdagens kamp.
Her tog Snappi og kompagni blandt andet en imponerende 16-5-sejr på Dust2, som Spirit ellers er bedst på af alle top 30-hold.
Sidst på dagen gælder det som nævnt Astralis, der tørner sammen med Vitality. Her har begge hold ryggen mod muren, da de hver har seks point, og dermed ikke er sikre på at gå videre fra gruppen endnu.
Mens Astralis foruden Vitality også mangler at møde Heroic, så ser Vitalitys program mere overkommeligt ud. De skal nemlig møde Spirit i fredagens kamp, og vejen til avancement er dermed inden for rækkevidde.
Holdene forventes at stille med følgende starfemmere:
| Spirit | Bad News Bears |
|
|
| Heroic | ENCE |
|
|
| Astralis | Vitality |
|
|
Dagens kampprogram ser ud som følger:
Alle kampene kan ses på streamen her:


















mir
sdy
Spongey
Jonji
cadiaN
doto
dycha
Spinx
apEX
