Tyrkisk superhold ser dagens lys
XANTARES, woxic og Calyx er blandt navnene på det nye, tyrkiske mandskab, som netop er blevet gjort officielt.
Det skete på Twitter, hvor den holdets nye organisation Eternal Fire, gjorde det hele officielt.
Nyheden kommer blot på timer efter, at både XANTARES og imoRR blev løst fra deres kontrakter med henholdsvis BIG og Sangal, hvorfor det altså er blevet muligt for dem at konkurrere under det nye banner i fremtiden.
Projektet har været i gang siden juni måned, hvor woxic skrev på Twitter, at han var klar med et nyt hold, som søgte en organisation, men her blev ingen andre navne nævnt, hvorfor vi kun har kunnet gisne om, hvem der ellers var på holdet. Indtil nu.
Sammen med woxic, Calyx og XANTARES, er den tidligere Sangal-spiller imoRR såvel som den tidligere OG-spiller ISSAA nemlig også at finde på holdet.
Her er meningen, at de på sigt skal kommunikere på tyrkisk, men i den nærmeste fremtid kommer det dog til at foregå på engelsk, mens jordanske ISSAA får undervisning i tyrkisk og forsøger at lære sproget.
Eternal Fire består af:
- XANTARES
- woxic
- Calyx
- imoRR
- ISSAA
- bishop (coach)