26-årige raalz er færdig i Lyngby-trøjen (Foto: Lyngby Vikings)

Solgt for 6-cifret beløb

Salget af 26-årige raalz er det største salg i Lyngby Vikings' historie.

Lyngby Vikings' salg af raalz til Sprout er det største nogensinde for den danske organisation.

Det afslører Thomas Sinding, direktør i Lyngby Vikings, over for Dust2.dk. Han vil ikke ud med den præcise pris men melder om et 6-cifret beløb - altså alt mellem 100.000 og 999.999 kroner.

Vi har jo ikke solgt så mange, så det er jo det største salg, vi har lavet indtil videre. Og det er jo også den største organisation, vi har solgt til.

Selvom Lyngby ikke er notorisk kendt for salg af spillere, er det en gren i virksomheden, som kan blive vigtig, men det afhænger primært af de økonomiske omstændigheder.

Holdet er dog ikke sat i verden for udelukkende at være en udviklingsklub.

Det kommer selvfølgelig an på, hvordan holdet performer, og også hvordan økonomien er. Hvis vi selv kan stable nok økonomi på benene til at udfordre de helt store, så gør vi det, men kan vi ikke det, er det selvfølgelig planen at sælge spillere videre til dem, der har økonomi til at tilbyde høje lønninger osv. Vi kan ikke tilbyde det samme, som de helt store kan, men til gengæld kan vi udvikle nogle spillere, som forhåbentlig kan blive rigtig gode.

Nu mangler I et par spillere, så hvordan ser fremtiden ud? I har jo tidligere gået en international vej, ser vi det igen?

Det kunne godt ske, at vi ser et internationalt lineup fra vores side igen men nok stadig med et dansk islæt. Jeg kan sige mere først på dagen i morgen, men det kunne meget vel tænkes, at det blev internationalt, slutter Thomas Sinding af med.

Lyngby Vikings består lige nu af:

  • Danmark Daffu
  • Danmark birdfromsky
  • Danmark maNkz
#1(Med 0 svar)
13. august 2021 kl. 09:10
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Daffu 4Head
#2(Med 0 svar)
13. august 2021 kl. 09:26
wazorntB
Tillykke med det raalz, bliver spændende at følge.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.