
Danskerne møder hinanden i Elisa Regional Swiss
Åbningskampene til regional swiss-runden af Elisa Invitational Fall er nu meldt ud af turneringsarrangøren, hvorfor vi altså kender de første opgør i turneringen, som blandt andet ser de danske hold møde hinanden.
Hele fire danske mandskaber er endt på deltagerlisten, som i alt består af 16 hold, hvor de mest prominente navne nok er Young Ninjas og GORILLAZ.
De danske mandskaber undgår dog disse to i første runde, da danskerne i stedet skal i kamp indbyrdes.
I den ene kamp står de to finalister fra POWER Ligaen Sæson 17 over for hinanden igen, da Tricked og AaB tørner sammen. Sidst endte det med en AaB-sejr, men begge mandskaber har mistet spillere sidenhen, hvorfor det kan blive en helt anden dyst denne gang.
Det andet opgør mellem danske hold byder på et møde mellem Lyngby Vikings og MASONIC, hvorfor der også her er lagt op til spænding.
- Den 16. august klokken 20:00 -
AaB vs.
Tricked - Den 18. august klokken 20:00 -
MASONIC vs.
Lyngby Vikings
De resterende åbningskampe kan ses på Elisa Esports' hjemmeside.
Efter regional swiss-runden i Elisa Invitational Fall går de otte bedste videre til main swiss-runden. Herfra kommer yderligere otte hold til, og igen er det så de otte bedste, der går videre. Denne gang er det dog slutspillet, holdene kan sikre sig en plads i.
Slutspillet løber af stablen senere til efteråret, og der er en præmiepulje på over 600.000 kroner.



















