
Vitality sejrer i åbningskampen
Vitality har netop nedlagt FURIA i deres åbningskamp i IEM Cologne med en 2-0-sejr efter et yderst tæt anden map.
FURIA kom ellers godt fra start på første map, alligevel endte det dog kun med en snæver 8-7-føring ved halvlegen, og det var altså ikke nok til at holde de skudstærke franskmænd på afstand.
Efter sideskiftet dominerede Vitalitys ZywOo på CT-siden, mens også shox spillede en brag kamp, der resulterede i en 1.43 rating for de to franskmænd.
Presset lå derfor på FURIA, da de tog hul på deres mapvalg Nuke. Det blev da også utrolig tæt, da FURIA udlignede stillingen til 9-9, hvorefter de to hold udvekslede runder frem og tilbage. Vitality afværgede akkurat overtiden ved at snuppe den afgørende runde og dermed sende FURIA i lowerbracket.

Dagens sidste opgør står mellem NaVi og Renegades, der fortsat er i fuld gang efter det australske mandskab løb med første map. Kampen kan følges her.




















