device åbnede IEM Cologne med manér.

Sikrer sejren efter device-show

Det blev til sejre til både NIP og Gambit i dagens åbningskampe, og de to hold møder derfor hinanden i morgen.

I dag blev hovedturneringen til IEM Cologne 2021 skudt i gang, og i dagens tidlige åbningskampe sikrede NIP og Gambit sig sejre over henholdsvis Liquid og mousesports.

Brandvarm dansker åbner ballet

Åbningskampene blev skudt i gang med et opgør mellem Liquid og NIP, og her startede opgøret ud med et utroligt tæt map. I begyndelsen så amerikanerne dog stærkest ud, for her var de kommet i føring med stillingen 14-9.

Dét agtede danske device dog at lave om på, og dette blev gjort med manér, da han præsterede et ace med AWP'en, og dermed fik vendt kampen rundt. Herefter vandt NIP nemlig de næste fem runder i streg, men i sidste øjeblik fik Liquid kæmpet opgøret ud i overtid, og i stedet var det altså det amerikanske mandskab, der kunne tage banesejren.

Næste map blev en ganske anden historie. Liquid startede stærkt ud med en 6-2-føring, men herefter lagde NIP sig for alvor i selen. Det svenske mandskab vandt nemlig 14 runder i streg, og fik dermed udlignet kampen.

Opgøret skulle derfor afgøres på Mirage, men her var luften nærmest gået helt ud af ballonen for Liquid. På CT-siden formåede amerikanerne nemlig kun at vinde to runder, og meget mere blev det da heller ikke til, før NIP altså kunne tage sejren 16-2 - ikke mindst på grund af en flyvende device, der præsterede en rating på svimlende 2.23.

Liquid
1 - 2
Ninjas in Pyjamas
Alle maps
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
USA Michael 'Grim' Wince 49 - 55 -6 69.7 60.5% 0.98
Brasilien Gabriel 'FalleN' Toledo 43 - 55 -12 57.2 57.9% 0.85
Canada Keith 'NAF' Markovic 42 - 59 -17 70.0 61.8% 0.84
USA Jonathan 'EliGE' Jablonowski 43 - 59 -16 68.0 61.8% 0.81
USA Jake 'Stewie2K' Yip 38 - 59 -21 56.2 61.8% 0.71
Ninjas in Pyjamas K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Nicolai 'device' Reedtz 73 - 37 +36 94.0 84.2% 1.58
Sverige Hampus 'hampus' Poser 60 - 47 +13 88.1 76.3% 1.23
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 55 - 43 +12 77.6 76.3% 1.20
Sverige Nicolas 'Plopski' Gonzalez Zamora 56 - 45 +11 74.5 75.0% 1.15
Sverige Linus 'LNZ' Holtäng 43 - 43 +0 67.0 71.1% 1.03

Verdens bedste besejrer mousesports

På samme tidspunkt som kampen mellem NIP og Liquid var der en anden dansk AWP'er i aktion, nemlig acoR. Her åbnede mousesports nemlig ballet mod ingen ringere end verdens bedste hold, Gambit.

Det russiske mandskab var derfor klare favoritter forud for kampen, men første map startede dog alligevel ud i mousesports' favør. Her fik ropz og co. nemlig skudt sig i føring med 10-5, men alligevel måtte kampen helt ud i 30. runde, inden den ganske snævert gik mousesports' vej.

mousesports skulle derfor blot bruge en enkelt mapsejr mere, for at have besejret verdens bedste hold. Den idé var Gambit dog ikke helt med på, for på deres mappick, Vertigo, kørte de nemlig mousesports fuldstændig over med cifrene 16-3.

Altså måtte også dette opgør ud i tredje map, inden det kunne afgøres. På Mirage var det stærke mousesports-mandskab atter kommet i føring, og her lignede det derfor længe en sejr til den danske AWP'er, da stillingen lød 12-6 i hans favør. Dette blev der dog hurtigt sat en stopper for, for herefter vandt Gambit de næste ti runder i streg, hvilket altså sikrede dem sejren i åbningskampen.

Gambit
2 - 1
MOUZ
Alle maps
Gambit K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Vladislav 'nafany' Gorshkov 60 - 50 +10 88.9 76.6% 1.31
Sergey 'Ax1Le' Rykhtorov 60 - 45 +15 77.8 72.7% 1.26
Abay 'HObbit' Khassenov 56 - 49 +7 76.0 70.1% 1.15
Timofey 'interz' Yakushin 44 - 39 +5 65.2 76.6% 1.14
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 53 - 46 +7 74.0 74.0% 1.13
MOUZ K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Aurimas 'Bymas' Pipiras 50 - 54 -4 69.8 75.3% 0.99
David 'frozen' Čerňanský 51 - 56 -5 79.1 64.9% 0.97
Australien Christopher 'dexter' Nong 45 - 52 -7 66.5 67.5% 0.94
Robin 'ropz' Kool 47 - 60 -13 71.5 62.3% 0.89
Danmark Frederik 'acoR' Gyldstrand 35 - 53 -18 45.8 61.0% 0.71

Dagens to sejre sender derfor NIP og Gambit videre til upperbracket-semifinalen, hvor de i morgen står over for hinanden klokken 16:45. Liquid og mousesports må derimod se sig slået ned i lowerbracket, hvor det i morgen er knald eller fald, for det tabende hold bliver nemlig elimineret fra turneringen.

I skrivende stund er der fuld gang i IEM Cologne-kampene, hvor Complexity er i ilden mod G2, mens også Virtus.pro og BIG er i fuld gang.

#1(Med 1 svar)
8. juli 2021 kl. 19:52
uedzorn
god damn. Den kamp skulle man vidst have set! :0
#4(Med 0 svar)
8. juli 2021 kl. 20:16
Patman
Se evt highlights på YT :)
#2(Med 2 svar)
8. juli 2021 kl. 20:05
X_DOT
Også helt sindsygt at på de første 16 runder har grim 33 kills og på de sidste 60 runder får han 16 kills...

Man skulle jo tro at det var 2 forskellige spillere.
#5(Med 0 svar)
8. juli 2021 kl. 21:38
MasterFastMan
33 på 22 runder*
#6(Med 0 svar)
8. juli 2021 kl. 22:56
rALF
Det var ret vildt at se, at grim flækker for hårdt på overpass - og så går fuldstændig i stå i de sidste runder. Tænker der må være noget at arbejde med mentalt, siden det var så grelt...?

Til gengæld, så er jeg kæmpe fan af device, hold kæft hvor er han bare fucking god. Sikke en opgradering NIP har fået med ham :-)
#3(Med 0 svar)
8. juli 2021 kl. 20:12
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Farlig og Acor er de 2 spillere der bliver nævnt som potentielle awpere i Astralis. Der må jeg altså melde mig på team farlig må jeg indrømme.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.