ropz og mousesports spiller med i Play-In-stadiet, som skydes i gang den 6. juli.

Kritiserer træningsforhold inden Cologne: "Det er lav standard"

Spillerne har fået stillet udstyr til rådighed, mens de er i isolation, men dette setup kritiseres nu af flere.

Ifølge flere spillere er det ikke helt optimale forhold, holdene får at træne under i de første par dage inden IEM Cologne 2021 skydes i gang.

I disse dage rejser adskillige af de professionelle CS:GO-spillere nemlig til Køln i Tyskland for at deltage i den storslåede turnering IEM Cologne 2021. Denne turnering bliver nemlig på LAN, og er derfor én af de første LAN-turneringer siden COVID-19-pandemien startede.

Her skal holdene dog isolere sig de første tre dage af hensyn til landets indrejserestriktioner. I den forbindelse er der blevet sørget for, at spillerne har fået udstyr sat op på deres hotelværelser, så de kan få trænet op til turneringen.

Nu bliver disse forhold dog kritiseret, idet Vici-spilleren Kaze har lagt et billede op på Twitter, som viser et setup bestående af et skrivebord med en ganske smal bordplade.

Det har fået blandt andre mousesports-spilleren ropz til tasterne, og her skriver han, at "dette setup vil påvirke mange spilleres form", og at setuppet generelt er af lav standard. 

Også den danske Astralis-spiller Bubzkji har kommenteret på opslaget, hvori han skriver følgende:

Jeg synes, at alt bortset fra bordet er fint. Nogle af spillerne kommer til at få problemer med at sidde ordentligt, både fordi bordet er så tykt og overfladen så lille. Det er ikke godt for de hold, som vil træne under de tre karantæne-dage.

Når karantænen er overstået er det planen, at holdene får bedre træningsforhold stillet til rådighed, og herefter skal de spille IEM Cologne-turneringen fra et studie, dog uden publikum.

Du kan se setuppet herunder:

 

#1(Med 0 svar)
30. juni 2021 kl. 19:24
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Den stol der er jo helt ude af proportioner wtf
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.