
Afgøres til juli: Her er kampprogrammet for slutspillet
Mandag blev POWER Ligaens grundspil afgjort, og her tog QBF førstepladsen foran CEPTER BITSKINS og Singularity, der endte som toer og treer.
Det betyder, at QBF og CEPTER BITSKINS er direkte klar til semifinalerne i slutspillet, mens Singularity, AaB, MASONIC og Tricked må en tur i kvartfinalerne, før eventuel semifinaledeltagelse kan komme på tale.
De præcise tidspunkter for slutspilskampene er endnu ikke fastlagt, men opgørene kender vi allerede. De er som følger:
Kvartfinaler - Den 5. juli
- Kvartfinale 1 - AaB vs. MASONIC
- Kvartfinale 2 - Singularity vs. Tricked
Semifinaler - Den 6. juli
- Semifinale 1 - QBF vs. Vinderen af kvartfinale 1
- Semifinale 2 - CEPTER BITSKINS vs. Vinderen af kvartfinale 2
Finalen i slutspillet skydes i gang den 7. juli, og hele slutspillet vises som bekendt på DRTV.
Efter samarbejdet med POWER er præmiepuljen hævet til 80.000 kroner, hvoraf vinderen kan se frem til 68.000 kroner, mens andenpladsen må nøjes med 12.000 kroner.