yel har været en del af MIBRs førstehold siden januar i år.

Endnu en organisation laver akademihold

Den brasilianske organisation har nu tænkt sig at satse på de unge.

MIBR tilslutter sig nu rækken af organisationer, der vil forsøge sig med et akademihold.

Det skriver det brasilianske medie draft5.gg.

Projektet har til formål at udvikle brasilianske talenter, og hjælpe dem med at få erfaring ved blandt andet at deltage i lokale turneringer. Det endelige mål er at "forme spillerne til at blive til muligheder for det mandlige og det kvindelige førstehold i fremtiden".

MIBR skulle allerede være i fuld gang med at finde en coach til akademiholdet, og vedkommende vil komme til at arbejde tæt sammen med førsteholdets coach og assistenttræner, nemlig Apoka og nak.

De tre trænere skal herefter på jagt efter fire af de mest talentfulde spillere i Brasilien, mens den sidste plads på holdet vil blive udfyldt igennem et specielt "community event", som endnu mangler at blive annonceret.

MIBR er da bestemt heller ikke den eneste organisation, der har forsøgt sig med akademihold. For under en uge siden kunne mousesports melde ud, at de er gået i luften med et akademihold med danske sycrone som coach, mens også NIP og Astralis har akademihold, nemlig Young Ninjas og Astralis Talent.

MIBRs førstehold tæller følgende:

  • Brasilien boltz
  • Brasilien yel
  • Brasilien chelo
  • Brasilien exit
  • Brasilien shz
     
  • Brasilien Apoka (coach)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.