POWER Ligaens grundspil bliver spillet færdig i aften, og Dust2.dk følger derfor aftenens kampe tæt i denne live-nyhed.

SLUT: Sådan endte POWER Ligaens grundspil

Dust2.dk følger den sidste runde af POWER Ligaens grundspil tæt med denne live-nyhed.

Opdateringer for aftenens kampe kan ses længere nede i artiklen.

I dag er endelig dagen, hvor grundspillet i POWER Ligaen Sæson 17 bliver afgjort, og Dust2.dk følger selvfølgelig de mange kampe tæt.

Her er der slutspilspladser på spil, og flere af de mange mandskaber, som skal i ilden i aften, har derfor en hel del af spille for, hvorfor aftenens kampe alle kan blive afgørende. 

Løbende opdateringer undervejs i aften kan findes herunder:

Stillingen i POWER Ligaen Sæson 17 er derfor: ◴ 21:06

  1. Danmark QBF
  2. Danmark CEPTER BITSKINS
  3. Danmark Singularity
  4. Danmark AaB
  5. Danmark MASONIC
  6. Danmark Tricked
  7. Danmark AGF
  8. Danmark Astralis Talent
  9. Danmark Spirit of Amiga
  10. Danmark DREAM.gg
  11. Danmark Campus Vejle * Instinct
  12. Danmark Atlando 

Holdene markeret med grønt er videre til slutspillet.

Holdet markeret med orange skal i relegation

Holdene markeret med rødt rykker direkte ned i 1. Division 

Sådan endte POWER Ligaens grundspil ◴ 21:05

Efter en række vanvittige kampe i dagens spillerunde kender vi nu de mandskaber, som er videre til slutspillet i POWER Ligaen Sæson 17.

Top-3-placeringerne var på forhånd afgjort. Her vandt QBF nemlig grundspillet, mens CEPTER BITSKINS snuppede andenpladsen foran Singularity, som dog kommer på en stærk tredjeplads og derfor også er videre til slutspillet.

De tre resterende hold, som er videre, bliver AaB, MASONIC og Tricked. MASONIC snuppede pladsen for næsen af både AGF, Astralis Talent og Spirit of Amiga efter en tæt sejr over AaB i aftenens sidste kamp, som derfor skulle vise sig at blive meget afgørende for denne sæson.

Vanvittigt: Seks hold slutter a point ◴ 21:00

Vanvittige scener udspiller sig lige nu i POWER Ligaen, da MASONIC og AGF begge har vundet deres opgør over AaB og QBF.

Dette betyder også, at hele seks mandskaber slutter a point i Ligaen med 18 af slagsen, og det betyder altså også, at det ender i en vanvittig tiebreaker for at finde de hold, som er videre til slutspillet.

Tætte kampe skal afgøre Ligaens grundspil ◴ 20:53

Kampene, som skal afgøre Ligaens grundspil, er virkelig tætte. Her er MASONIC foran 14-12 over AaB, mens AGF er foran 13-10 over QBF. 

Hvis både MASONIC og AGF vinder, så ender seks mandskaber på 18 point, og disse hold skal så fylde de tre slutspilsgivende pladser ud.

Aftenens sidste kampe godt i gang ◴ 20:33

Aftenens sidste kampe, som også er de sidste kampe i grundspillet, er kommet godt i gang. Her er MASONIC kommet fantastisk fra start og fører 12-4 over AaB, mens også QBF har vist sig at være stærke og er foran 8-6 mod AGF.

CEPTER BITSKINS videre til slutspillet: DREAM.gg skal spille relegation ◴ 20:15

CEPTER BITSKINS vandt det vilde overtidsdrama mod DREAM.gg, hvorfor mandskabet er sikret en plads i POWER Ligaens slutspil.

Med sejren sender CEPTER BITSKINS altså også DREAM.gg i relegation. Sidstnævnte slutter nemlig kun på 15 point, mens de er værre indbyrdes end de andre mandskaber med samme point, hvorfor de altså må en tur i relegation og kæmpe for overlevelse. 

Overtidsdrama i POWER Ligaen ◴ 20:15

Kampen mellem DREAM.gg og CEPTER BITSKINS har været tæt indtil videre, men opgøret er endnu ikke overstået. Dette skyldes, at opgøret nu skal i overtid for at blive afgjort.

CEPTER BITSKINS kæmper for at sikre en plads i slutspillet, mens DREAM.gg kæmper for at være med i løbet og slutspilspladserne, hvis de vinder.

Nu starter grundspillets sidste kampe ◴ 20:00

De sidste kampe i denne sæson af POWER Ligaens grundspil bliver skudt i gang nu, og her er det vigtige kampe, som skal udkæmpes.

Først støder QBF sammen med AGF i et vigtigt opgør for sidstnævnte. QBF er nemlig sikret førstepladsen, mens AGF kæmper for tre point, som er vigtige for holdet, hvis slutspillet skal være en mulighed.

Samtidig støder AaB sammen med MASONIC. Sidstnævnte skal bruge en sejr, hvis de har forhåbninger om en plads i slutspillet, mens AaB kan sikre en plads med en sejr, da de derfor vil nå op på 21 point.

Sikker pauseføring; AGF tager vigtig sejr ◴ 19:45

I den ene af aftenens klokken 19-kampe ser det rigtig godt ud for DREAM.gg. Her er mandskabet nemlig kommet solidt foran med cifrene 10-5 over CEPTER BITSKINS i en vigtig kamp for begge hold.

AGFs kamp mod Spirit of Amiga, der ligeledes startede klokken 19, er dog allerede spillet færdig. Her kom det østjyske mandskab godt tilbage efter deres tidligere nederlag, da de stensikkert tog tre point med en 16-8-sejr.

AGF får god start ◴ 19:25

Det østjyske mandskab er kommet godt tilbage efter deres nederlag til Astralis Talent. PERCYs tropper er nemlig kommet godt fra start mod Spirit of Amiga, da manskabet er foran 8-3.

To nye kampe sættes i gang ◴ 19:08

Yderligere to kampe bliver sat i gang om ganske kort tid.

Her skal AGF endnu en gang i duel - denne gang mod Spirit of Amiga i et opgør, som kan blive afgørende for, om de to mandskaber ender i slutspillet eller ej.

Samtidig støder CEPTER BITSKINS sammen med DREAM.gg i et opgør, hvor tre point også kan blive afgørende for begge hold.

  • Danmark AGF vs. Danmark Spirit of Amiga
  • Danmark CEPTER BITSKINS vs. Danmark DREAM.gg

QBF vinder grundspillet ◴ 19:00

AGF kunne ikke slå Astralis Talent i aftenens første kamp for det østjyske mandskab, og derfor kan PERCY og co. ikke længere nå at hente QBF.

BERRYs tropper står derfor tilbage som det stærkeste mandskab i POWER Ligaens grundspil, da samtlige af de andre mandskaber, som kan nå samme antal point som QBF, har tabt til netop QBF i løbet af sæsonen, hvorfor de vil slutte under BERRYs tropper.

Aftenens første kampe afgjort ◴ 18:53

Aftenens tre første opgør er nu blevet afgjort, og herunder kan scoren for de tre kampe ses:

  • Danmark Spirit of Amiga vs. Danmark MASONIC [16-10]
  • Danmark AGF vs. Danmark Astralis Talent [11-16]
  • Danmark CEPTER BITSKINS vs. Danmark Atlando [16-14]

Fortsat meget tæt i de første kampe ◴ 18:44

De tre første opgør i aften er alle kommet godt i gang, og her er kampen fortsat hård om de vigtige point. CEPTER BITSKINS er kommet tilbage og fører pt. 10-9 over Atlando. 

Spirit of Amiga er ligeledes kommet tilbage og har taget en 12-10-føring, mens Astralis Talent også er kommet bedst fra start med en 13-10-føring over AGF.

Hård start for AGF ◴ 18:34

Det østjyske mandskab har ikke fået den ønskede start på aftenen, hvor de i skrivende stund er bagud 6-11. En sejr er nødvendig for AGF, hvis de drømmer om at tage en sejr i grundspillet, da samtlige tre opgør skal vindes i aften, og der skal dermed andre boller på suppen i resten af opgøret.

Tætte opgør fra start ◴ 18:23

Aftenens kampe er startet tæt ud. Her har Atlando taget en snæver 4-3-føring i deres kamp, mens også MASONIC og Astralis Talent har bragt sig foran i deres respektive opgør.

Tre kampe i gang fra start ◴ 18:15

Aftenen starter ud med tre opgør, som alle har været i fuld gang siden klokken 18:00:

Her er der meget på spil i samtlige opgør, da alle udover Atlando stadig kan nå slutspillet, hvorfor sejre er nødvendige for fem af mandskaberne.

  • Danmark Atlando vs. Danmark CEPTER BITSKINS
  • Danmark Spirit of Amiga vs. Danmark MASONIC
  • Danmark AGF vs. Danmark Astralis Talent

Stillingen i POWER Ligaen lige nu:

Aftenen på streamen er som følger:

  • 18:00 - AGF vs. Astralis Talent
  • 19:00 - CEPTER BITSKINS vs. DREAM.gg
  • 20:00 - QBF vs. AGF

Kampene kan ses på streamen herunder:

 
#1(Med 2 svar)
21. juni 2021 kl. 22:45
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
6 hold på 18 point, 3 playoff pladser afgjort på tie-brakers. Vildt nok.
#2(Med 0 svar)
21. juni 2021 kl. 23:38
FBM
kunne have været 8 hold med 18 point, hvis dream vandt.
#3(Med 0 svar)
22. juni 2021 kl. 00:27
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Burde næsten sige fuck tiebreakers og spille 3x bo3’s om hvilke hold der kom videre. Ville også være skide god content value!
#4(Med 1 svar)
22. juni 2021 kl. 08:58
Dandy
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvad sker der lige med Tricked, hvor mange kampe har de vundet/tabt,? siden de solgte/bænkede Zyp, og Cepter Bitskins er pludselig tophold ?
#5(Med 0 svar)
22. juni 2021 kl. 09:35
zEden
TRICKED klare det rigtigt godt i starten men begyndte at spille med stand in fra deres acd hold som gjorde de tabte meget i slutningen :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.