Impact Marcellos-mandskabet har langt om længe fundet rytmen i en sæson, der har været lettere kaotisk. (Privatfoto)

Efter tumultarisk start på sæsonen: Jagten på overlevelse er sat ind for divisionshold

Fire ud fem spillere er skiftet, og jagten er nu sat ind på at sikre endnu en sæson i 3. division.

Det er oftest topholdene i POWER Ligaen og divisionerne, der løber med opmærksomheden, men nu vender vi i stedet blikket mod et af de hold, der kæmper for overlevelse i 3. division.

Nærmere betegnet skal vi til 3. division C, hvor Impact Marcellos huserer. De ligger i skrivende stund lige over nedrykningsstregen efter en sæson, der bedst kan betegnes som tumultarisk.

Efter de første otte kampe var der stadig nul point på kontoen, holdet havde været gennem flere udskiftninger, og det begyndte efterhånden at se ud til, at Impact Marcellos efter denne sæson skulle en tur i 4. division.

Især udskiftningerne har vakt frustrationer hos holdets coach, Frix.

For mig som træner har det ikke været så nice, da det hele tiden har ødelagt holdets synergi. Det er da irriterende at udskifte og finde nye spillere igennem hele sæsonen, da man ikke rigtig kan nå at få bygget et fundament, men vi har allesammen været dygtige til at kæmpe os igennem og prøve at opnå de resultater, som vi forventede, fortæller Frix og lægger ikke skjul på, at sæsonen ikke helt er gået som ønsket.

Vores forventninger inden sæsonen var at nå en plads i playoffs, og det kan man i hvert fald stille og roligt sige ikke er sket. Holdet dalede meget med deres kampe grundet udskiftninger som har påvirket holdets taktikker, da man skal gå tilbage til nul, og så bygge på stille og roligt hver gang. Så nu går vi efter at sikre overlevelse, og så håber vi på en bedre sæson efter sommeren, siger coachen.

"De skulle hjælpe mig, en 'FACEIT-spiller'"

I løbet af sæsonen er fire af holdets fem oprindelige spillere blevet skiftet ud, og for den femte mand, den ene af holdets riffelspillere, Sweetie, så har det også været til at mærke, at stabiliteten omkring startfemmeren har manglet.

Det har været rimelig stressende og mega ærgerligt op til og midt i ligaen, men samtidig har jeg også fuld forståelse for de gamle spilleres behov i form af personlige ting og motivationsproblemer. De var allesammen nogle dejlige gutter, siger Sweetie og tilføjet, at det især var et slag, da to af de mere erfarne spillere blev skiftet ud.

Det var rigtig ærgerligt at miste Phx og Ivanb, fordi de bragte stor erfaring til holdet, eftersom jeg ikke har noget holderfaring udover på Impact. De var veteranerne på holdet og skulle hjælpe mig, en 'FACEIT-spiller' med at få den strukturerede og såkaldt 'kloge' spillestil, så man ikke bare satsede på aim. Og de kunne lære mig, hvad det egentligt krævede i form af arbejde at blive bedre og komme fremad i sin karriere. De to erstatninger Haze og Hannibalx bringer dog også en god del erfaring. De er rigtig friske på at lære fra sig og komme med de små ting, man ikke selv ser i sit gameplay, og det har hjulpet mig rigtig meget, fortæller Sweetie.

Vendepunktet

I sidste uge kom vendepunktet så. Efter at have fået det nye lineup på plads med blandt andet Hannibalx som IGL og Haze på AWP'en, tog Impact Marcellos sæsonens første sejr i kampen mod Luxera Gourmet. Og i kampen efter mod Obliviate Elite gentog de bedriften og tog igen tre point.

I de otte kampe med Hannibalx ved roret har Impact Marcellos taget fem sejre og kun tabt til divisionens tre tophold, og tilværelsen i 3. division ser nu ud til at kunne reddes. Intet er dog sikkert endnu, da sæsonens sidste kampe spilles tirsdag og onsdag i næste uge.

Den umiddelbare effekt af den nye IGL er dog ikke til at overse, og hovedpersonen selv er da også ganske fint tilfreds med de gange, han har ledt holdet i kamp. Han fortæller, at skiftet til holdet er gået rigtig godt.

Gutterne var super imødekommende, og det samme var coachen. Folk var super friske på at starte på en ny og give den gas, selv om de havde haft lidt nedtur på førhen. De var friske på alt, jeg kunne tilbyde som IGL, hvor alle gik til den både med strats samt forbedringer til deres egen måde at spille på fra dag 1.

Impact Marcellos sidste tre kampe ser ud som følger:

  • Lørdag den 19. juni
    • 16:00 Impact Marcellos vs. Imperium
  • Tirsdag den 22. juni
    • 22:00 Eastern Vikings vs. Impact Marcellos
  • Onsdag den 23. juni
    • 22:00 - Kawaii Kitties vs. Impact Marcellos

Sådan ser startfemmeren nu ud for Impact Marcellos:

  • Danmark Hannibalx (IGL)
  • Danmark Haze (AWP)
  • Danmark emili0 (rifler)
  • Danmark Sweetie (rifler)
  • Danmark Andefar (rifler)
#1(Med 0 svar)
18. juni 2021 kl. 17:03
d0nut
To the moooon
#2(Med 0 svar)
18. juni 2021 kl. 19:05
PLeLLe
Månegamers - GL mates
#3(Med 0 svar)
18. juni 2021 kl. 21:52
xdpiratmanden
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hasse og Hanni POG
#4(Med 0 svar)
18. juni 2021 kl. 22:42
FiskereN
HannibalTilMånen
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.