
Coach får løftet sit ESIC-ban
Det bulgariske coach ToH1o har fået løftet sit ESIC-ban.
Det er den 31-årige bulgarer, der har anket sin sag og tilvejebragt beviser for, at han fik den omtalte coach-bug uden at vide det.
ToH1o var blandt de 37 coaches, der i september blev idømt udelukkelse som følge af en undersøgelse af coach-buggen af Esports Integrity Commission (ESIC). Her fik ToH1o 10 måneders ban for en række hændelser i to forskellige kampe.
ESIC har nu løftet straffen, da bulgaren har fremført tilstrækkeligt med bevismateriale. Det er endnu uvist om ToH1o banlysning fra de næste fem Majors også fjernes.
Jeg vil gerne takke ESIC for deres forståelse og for at give mig muligheden for at anke og opgive bevis i min sag. Det tog seks måneder, men jeg har fuld forståelse for ESICs travle program med håndteringen af cheatere, fortæller ToH1o til HLTV.org.
Den 31-årige vil nu genoptage karrierne som Counter-Strike coach. Han har tidligere stået bag holdene Windigo og SMASH og er klar til at flytte efter den næste mulighed.
Jeg er virkelig glad, det tog mig lang tid, men jeg er nu fri! Jeg ar klar til at begynde at arbejde igen og jeg vil tilbage i coaching-rollen igen med et hvilket som helst hold i hvilken som helst region! Jeg har ikke forladt scenen, blot observeret den tæt, så jeg er opdateret! Og jeg har et USA visa og er åben for at flytte efter nye projekter.
ToH1o er den anden coach, der får løftet sin ESIC-ban efter at have anket sagen. Tidligere forZe coach Imbt lykkedes også med at få fjernet sit ban tilbage i oktober. Her fremviste han bevis for, at han ikke var ved sin computer, da buggen optrådte, og at han disconnectede fra serveren ved alle andre tilfælde.


















