
Blandede resultater for de danske hold
Hele fire danske mandskaber var i dag på slagmarken i Spring Sweet Spring Regionals, hvor det er gået bedre for nogen end for andre.
Først på dagen var det Tricked, der stod for skud, hvor de måtte spille med to standins, grundet et mandefal i forbindelse med eksamner. De tabte da også stort, da Apeks slog dem overbevisende med 2-0.
Senere på dagen var Copenhagen Flames, Lyngby Vikings og HYENAS i ilden. De tre mandskaber havde alle en 1-0 score i swiss-gruppen forud for dagens opgør, hvor det nu ser lidt anderledes ud efter blandede resultater.
Én sejr fra at gå videre
For Copenhagen Flames blev det en god dag, da de høstede en sikker 2-0-sejr over Anonymo, hvilket giver dem en 2-0 score. Danskerne er dermed nu blot én sejr fra at nå hovedturneringen Spring Sweet Spring 3.
Opgøret startede ud på Acient, hvor Copenhagen Flames i den grad mødte velforberedte op, da Anonymo blot fik seks runder. Her spillede særligt roeJ og Zyphon en stærk T-side, hvor der på intet tidspunkt var tvivl om, hvem der havde overhånden.
Det blev en smule mere spændende på polakkerne mapvalg, hvor danskerne dog sikrede sig en 9-6-halvleg. Danskerne løb med pistolrunden før Anonymo skød sig tilbage i kampen. Copenhagen Flames fik dog sat en stopper for comebacket og snuppede sejren i 28. runde.

Lige ved og næsten
Hos Lyngby Vikings blev det ganske nervepirrende, da de mødte russiske 1WIN, hvor det blev til et snævert nederlag.
Trods en tæt halvleg, løb 1WIN med en sikker sejr på første map, da de dominerede efter sideskiftet. Russiske deko og TRAVIS førte an, da de skød danskerne ud på CT-siden af Nuke.
Andet map bød på noget af en neglebider set med danske briller, da det her var knald eller fald for Lyngby Vikings. Det tætte opgør blev først afgjort i 30. runde, hvor danskerne kunne ånde lettet op efter en slutspurt, der sikrede dem mappet med 16-14.
1WIN tog en skræmmende stor føring på CT-siden af Vertigo med hele 11-4. Efter sideskiftet viste danskerne dog også tænder på CT-siden, men det var ikke nok, til at indhente russerne.

Skudt ud af tyskere
Tidligere på dagen var HYENAS i ilden, hvor de mødte naboerne i syd fra ALTERNATE aTTaX. Her blev de skudt ud på stedet og sidder derfor nu med en 1-1 score i swiss-gruppespillet efter dagens kamp.
Det blev en noget ensidet afærre på første map, hvor tyskerne spillede en god T-side, der resulterede i en 11-4-føring ved sideskiftet. Herfra var det blot et spørgsmål om tid, før de nåede de nødvendige 16 point, der sikrede dem første map.
Noget tættere så det ud på Overpass, hvor en storspillende PANIX dog stadig voldte danskerne store problemer. PANIX præsterede 27 kills og en 1.61 rating på mappen, da han skød sit hold til sejr med cifrene 16-11.



























