Fortsat ingen point på kontoen
Atlando har endnu til gode at vinde deres første kamp i POWER Ligaen, da dagen bød på yderligere to nederlag til det absolutte bundhold.
Holdet har dermed spillet i alt syv kampe og mangler blot at møde Singularity, Astralis Talent, QBF og CEPTER BITSKINS før sæsonen er forbi.
Uden nogen point ligger holdet fortsat under Campus Vejle * Instinct, der har vundet to opgør og dermed sidder på seks point. Begge mandskaber ligger til direkte nedrykning.
Atlando skænker AaB føringen i POWER Ligaen
Det blev en kort affære af tekzinz mandskab stod overfor AaB, der med dagens sejr har taget føringen i POWER Ligaen.
Kampen stod på Mirage, hvor alexsomfan, Patti og resten af AaB nedlage Atlando uden det store besvær med cifrene 16-6.
Misser den måske største chancen for point
Atlando havde i dag deres måske bedste chance overhovedet for at hente point i Ligaen, da de mødte Spirit of Amiga, der foruden at være et bundhold, også har valgt at gå hver til sit når sæsonen er færdigspillet.
Det lykkedes dog ikke at omsætte en ellers noget tættere kamp til en sejr, da Spirit of Amiga løb med sejren 16-11.
Særligt Jmoments og Kev skød fra sig, mens også Atlandos Mahhe spillede en noget bedre kamp end mod AaB og præsterede positive tal i tabellen.
Atlando skal op imod Singularity og Astralis Talent på tirsdag, hvor jagten på de første point fortsætter.