
Ugens Hungry Spiller: Lidt at glæde sig over i 4. division
Denne uges 'sultne' spiller er fundet, og vi skal vende blikket mod 4. division D, hvor Nordsjællands Efterskole indtager niendepladsen med seks point efter defaultwins mod Special, der trak sig fra divisionen.
Ved de tidligere vindere af Ugens Hungry Spiller har vi kigget efter brandvarme spillere, men denne gang skal vi se på nogen, der ikke havde tur i den.
For efterskoleeleverne har ikke haft det nemt i denne sæson, hvor det - med undtagelse af de to defaultwins - er blevet til nederlag i de 10 andre kampe og en rundeforskel på -139.
I denne uge var de i kamp mod blandt andre SID, hvor det blev til en enkelt runde, og vi zoomer derfor ind på holdets IGL Topper2401, der må formodes at være sulten efter netop den kamp.
Her blev det nemlig kun til ét enkelt kill og ét assist med en K/D-ratio på 0,06, og det fortjener et "kom igen", et klap på skulderen og et gavekort til Hungry.