BLAST tager med de regionale kvalifikationer hul på deres efterårssæson i Premier-kredsløbet.

BLAST præsenterer regionale kvalifikationer

Vinderne af de regionale kvalifikationer kan se frem til en stor pengesum, der ifølge turneringsarrangøren er tiltænkt investering.

BLAST har nu løftet sløret for de regionale kvalifikation til BLAST Premier Fall, der løber af stablen i oktober, mens kvalifikationerne finder sted mellem juli og september.

I hver af de regionale kvalifikationer er der otte hold, som bliver valgt af arrangørene gennem "eksisterende turneringer, lokale ligaer, åbne kvalifikationer og direkte invitationer".

Det bedste hold fra hver af de i alt otte regionale kvalifikationer får plads i BLAST Premier Fall Showdown, hvor de skal stå overfor otte BLAST partner-hold. Her kæmper de 16 hold om blot to pladser videre til Fall Finals.

Du kan læse mere om BLAST-formatet i 2021-sæsonen her.

Den nordiske kvalifikation afholdes endnu engang af Nordic Masters og løber fra den 3.-5. september.

BLAST afsætter penge til investering i de regionale vinderhold

Vinderen af hver kvalifikation modtager 150.000 kroner, som i følge BLAST ikke er præmiepenge, men derimod tiltænkt til "at investere hvorend organisationen føler det vil gavne dem mest: faciliteter, personale eller invistere i at udvide andre områder af deres forretning".

Tiltaget kommer efter et ønske om at åbne BLAST-formatet, der ellers er forbeholdt partnerhold, mere op. 

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.