Så mange flere er blevet udelukket efter opdatering

Efter Valves seneste opdatering er der sket en massiv stigning i antallet af brugere, som har modtaget et ban.

Valve lancerede for få dage en ny opdatering, som betød, at den gratis Prime status blev fjernet helt fra spillet.

Nu ser det dog også ud til, at der skete andet i samme ombæring som opdateringen, da statistikkerne tydeligt viser, at der er markant flere brugere, som har modtaget et ban, siden opdateringen indtraf tidligere på ugen.

Her har flere Twitterbrugere blandt andet skrevet om den store stigning i antallet af bans, og statistikkerne taler da også for sig selv.

Der blev i går bannet 10268, mens tallet blot var 61 i torsdags. Foto: Convars

På ovenstående billede fra Convars, ses det, hvor mange spillere, som har modtaget et såkaldt 'game ban' på givne dage. Siden opdateringen indtraf den 4. juni er det tal dog steget markant. Helt præcist fra 61 torsdag d. 3 juni til i går at være på 10268.

Hvor meget dette tal kommer til at stige eller falde i den kommende tid bliver derfor spændende at holde øje med, da stigningen jo har været ganske stor allerede.

#1(Med 0 svar)
7. juni 2021 kl. 09:23
PtrsN
Hvis man kan tage de tal for gode varer, så er det da glædeligt! Det er helt klart et skridt i den rigtige retning omend man godt ville have set det ske noget før.
#2(Med 0 svar)
7. juni 2021 kl. 12:03
nebudk
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
lidt skræmmende at man på stille dage vac banner omkring 500 og game banner en håndfuld
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.