
Danskere falder på målstregen
Sent i går aftes løb blameF og resten af Complexity sammen med verdens bedste hold, Gambit, hvor det næsten blev til en overraskende sejr til det internationale mandskab.
Opgøret blev igangsat på Mirage, hvorpå det i den første halvdel af kampen var en tæt affære. Da holdene byttede sider, tog Gambit fart og løb med mappet 16-7.
Complexity lod sig dog ikke slå ud af nederlaget, da danskerholdet formåede at tage første halvleg på Overpass med intet mindre end 10-5. Efter ni runder havde blameF og kompagni sikret et tredje og afgørende map.
Det hele skulle afgøres på Vertigo, hvorpå det tegnede op til at blive en tæt affære, efter holdene stod 9-6 i første halvleg til Gambits favør. Complexity bragte sig godt tilbage på mappet, men tabte kampen i allersidste runde.
Med sejren over Complexity er Gambit klar til kvartfinalerne i IEM Summer, hvor modstanderen endnu ikke er kendt. Complexity er samtidig elimineret fra turneringen, og danskerne ender dermed på en 7.-8. plads.
























