gla1ve og resten af Astralis tabte til BIG.

Astralis tager sjettepladsen i Flashpoint 3

Et nederlag til BIG gør, at danskerne må nøjes med en sjetteplads i Flashpoint 3.

Astralis var ikke stærke til at sejre over tyske BIG i dag, hvorfor de danske tropper må nøjes med en sjetteplads i Flashpoint 3, som samtidig udløser 1100 RMR-point.

I kampen var det især gla1ve, som ledte med manér. På første map endte han da også som ham, der skød flest fra Astralis, sammen med Magisk og Xyp9x. Her kom Astralis foran hele 12-3, men lidt tæt skulle det da blive, idet tyske BIG kom tilbage. Til slut var det dog et stærkt Astralis, som tog sejren med scoren 16-12.

Andet map blev ikke den store succes, selvom danskerne også her kom foran - endnu en gang med gla1ve i front. Her kom Astralis foran 12-7, inden BIG begyndte at vinde runder. Til slut var det også tyskerne, som var sejrrige, da de vandt 16-13.

På tredje og sidste map startede det mere jævnbyrdigt ud med en 8-7-halvleg i BIGs favør. Efter sideskiftet var det dog ikke helt så tæt, da BIG lige så stille trak fra. Her gav de kun fire runder væk til Astralis, hvorfor det til slut desværre var tyskerne, som vandt mappet, og dermed også hele kampen.

Astralis
1 - 2
BIG
Alle maps
Astralis K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Lukas 'gla1ve' Rossander 62 - 60 +2 89.6 67.9% 1.12
Danmark Peter 'dupreeh' Rasmussen 58 - 53 +5 73.2 66.7% 1.09
Danmark Lucas 'Bubzkji' Andersen 53 - 54 -1 74.7 67.9% 0.97
Danmark Emil 'Magisk' Reif 50 - 49 +1 58.4 63.1% 0.96
Danmark Andreas 'Xyp9x' Højsleth 42 - 56 -14 64.5 58.3% 0.82
BIG K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Florian 'syrsoN' Rische 58 - 47 +11 64.2 73.8% 1.16
Tizian 'tiziaN' Feldbusch 56 - 49 +7 74.7 67.9% 1.08
Ismailcan 'XANTARES' Dörtkardeş 57 - 53 +4 73.4 70.2% 1.07
Johannes 'tabseN' Wodarz 56 - 57 -1 80.6 65.5% 1.01
Nils 'k1to' Gruhne 45 - 60 -15 68.6 60.7% 0.91

Med nederlaget til BIG må Astralis desværre nøjes med en sjetteplads i turneringen, hvorfor de altså slutter to pladser under Heroic. 

dupreeh, Magisk og co. kan dog glæde sig på en tidligere holdkammerats vegne. Om ganske kort tid skal device nemlig i duel i finalen, når AWP'erens nye mandskab, NIP, står over for mousesports.

Den kamp kan følges herunder:

#1(Med 0 svar)
30. maj 2021 kl. 21:42
DH_JanLund
Så trist. Synes ikke engang BIG spillet godt.
#2(Med 3 svar)
30. maj 2021 kl. 21:45
panzerlas
Hmmmmm...... Fandme ærgerligt de ikke lige kunne snuppe den her kamp.
Hvad med evt. xyp på Aw'en? Han har jo altid været en taktisk stærk spiller og køber gerne scout'en?
Dupreeh er for vigtig at miste som entry mener jeg, ja jeg føler faktisk at han har været den komponent i Astralis der har holdt dem oven vande i det sidste år eller mere.

Til tider virker deres spil hovedløst og meget telegrafferet hvor de ender i runden, det ligner dem heller ikke at køre klokken helt i bund.
#3(Med 2 svar)
30. maj 2021 kl. 22:09
Wasin
Hvis du tager xyp væk fra det han er god til, så giver det jo ingen mening at beholde ham på holdet. Så giver det da 100x mere mening at hente en dedikeret awp spiller ind
#4(Med 1 svar)
30. maj 2021 kl. 23:48
panzerlas
Ja bortset fra at han ikke har været specielt god til det han er god til efter sin pause :-)
Det kan godt være det giver mening at hente en dedikeret awp spiller ind, det mener jeg også, men som det kører for astralis, ville du så ikke hellere miste det xyp byder ind med frem for dupreeh? Og hvem ved, måske han taktiske tilgang ville passe godt til en traditionel awp'er.
Men ellers er jeg klart tilhænger af en frisk, skarp ny awp'er, aner ikke hvem!
#5(Med 0 svar)
31. maj 2021 kl. 09:53
Wasin
Jeg er ikke uenig i der skal skiftes ud eller roteres rundt. Det var mere forslaget omkring xyp på awp der ikke gav mening overhovedet.

Hvem og hvad der skal skiftes ud ved jeg ikke. Der skal i hvert fald bare gøres noget. Men mon ikke det sker naturligt når Glaive går på barsel, han tager vel bare majoren med og så trækker han stikket.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.