
Sender dansker ud af Flashpoint
Danske Farlig og FunPlus Phoenix er nu færdige i Flashpoint, da Vitality netop har slået dem 2-1.
Første map lignede ellers en klar sejr til de franske giganter, som kom foran 10-5 inden sideskiftet. Herefter vendte vinden dog fuldstændig, og Farlig og co. fik hentet hele 11 runder hjem, hvilket altså sikrede dem banesejren.
På Inferno kom FunPlus Phoenix stærkt fra start, men dette holdt dog ikke hele vejen, for her var særligt apEX opsat på at vinde, og fik derfor kæmpet kampen ud i tredje map.
Her blev det dog endestationen for FPX, for franskmændene viste sig simpelthen alt for stærke på Vertigo. Her var det særligt verdens bedste spiller, ZywOo, der brillerede, da han med 30 kills og en rating på 1.90 slukkede for modstandernes Flashpoint-drømme.

Dermed er Vitality nu videre i lowerbracket, hvor de i morgen støder sammen med vinderen af Heroic og Complexity, som skal i ilden om lidt.
Med nederlaget er FunPlus Phoenix nu ude af løbet om en førsteplads i Flashpoint. Der er dog stadig kampe at spille, for 9.-12. pladserne skal nemlig findes, og her er de eftertragtede RMR-point på spil.
















