
Dansk elimineringskamp i dag
Links med * er reklamelink | Odds er hentet kl. 11:00 og kan ændre sig | 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | Rofus.nu
Vi skal sige farvel til et af de danske hold i Elisa Invitational Summer Regionals i dag.
Swiss-runden er nemlig i fuld gang, og Astralis Talent og Lyngby Vikings brager sammen i en knald-eller-fald-kamp.
Begge hold er lige nu 0-2 i kampe, og da et tredje nederlag medfører exit fra turneringen, er det altså ét af de to danske mandskaber, der skal føre kniven på deres landsmænd.
Lyngby Vikings har indtil videre tabt til AGF og GORILLAZ, mens Astralis Talent er blevet besejret af Copenhagen Flames og Nordavind.
Dagens kamp bliver samtidig første gang, de to mandskaber tørner sammen med deres nuværende lineups, hvor Gnøffe på Astralis Talent-siden er blevet fast tilknyttet.
Hos de kongeblå vikinger er hele holdkortet nu dansk, efter man har hevet Daffu, maNkz og J3nsyy ind.
Til Elisa Invitational Summer Regionals skal der findes otte hold til Elisa Invitational Summer. Den turnering er Tricked allerede sikret deltagelse i, da deres sejr i Elgiganten Ligaen Sæson 16 udløste en invitation til turneringen.
Dagens kamp mellem Astralis Talent og Lyngby Vikings skydes i gang klokken 17:00.
Kampen kan ses på streamen herunder:














