
Ace forpurrer drøm om 1. plads
Onsdag aftens kampe i divisioner har sendt nye hold i spidsen af flere rækker.
I 2. division B havde Obliviate eSport muligheden for at kapre førstepladsen fra HDE.WILD. Det krævede to sejre, og det var netop, hvad Obliviate-spillerne leverede mod først SoA Aalborg og dernæst SERA Mad-Croc.
De skal dog stadig se sig over skuldrene, får ud over HDE.WILD, så er der et nyt hold lige bag dem. forsinket5 tog nemlig ligeledes to sejre, og de er derfor á point med HDE.WILD på andenpladsen i 2. division B.
Stillingen i 2. division B
Frækt ace forpurrer drøm om førsteplads
Vi lukker aftenen af i 4. division A, hvor alt er åbent efter onsdagens kampe. Hele tre hold deler førstepladsen, og foruden Sønderborg eSport, så er også SDU Vikings og Ultra Esport at finde på rækkens øverste placering.
Det var dog lige ved at blive Ultra Esport, der alene kunne lægge sig i front af 4. division A, men Imperium subtle ville det anderledes i aftenens sidste kamp. En uhyre tæt affære på Vertigo endte med en 16-13-sejr til Imperium subtle, og sidste runde blev endda sikret med et ace fra bamze, der endte øverst på scoreboardet.
Foruden Ultra Esports missede chance for at slå hul til forfølgerne, så tabte SDU Vikings til Sønderborg eSport. Dermed er ingen af rækkens hold ubesejrede længere.
Stillingen i 4. division A