
Sikker finalesejr: NaVi cementerer sig som CIS' bedste
NaVi vinder DreamHack Masters Spring med en 3-0-sejr over landsmændene fra Gambit i finalen.
Bo5-finalen blev en kort en af slagsen blandt andet grundet imponerende præstationer fra NaVis helt store stjerner s1mple og electronic, der leverede en rating på henholdvis 1.38 og 1.45 henover de tre maps.
Gambit er rangeret som verdens bedste hold, mens NaVi indtager fjerdepladsen på verdensranglisten forud for morgendagens opdatering, hvor de må forventes at kravle op ad listen.
Den sikre finalesejr cementerede samtidig NaVi som CIS-regionens i øjeblikket stærkeste hold.
NaVi lagde ud med en 8-0-føring, før Gambit overhovedet fik point på tavlen. Der var ikke meget at stille op for Hobbit og co., som blev sat på plads af en brændvarm s1mple, som præsterede en 1.71 rating på seriens første map.
Endnu mere dominerende så det ud i første halvleg på Dust2, der endte 12-3, hvorfor det så ud til at blive en hurtigt omgang. Sådan gik det ikke helt, da Gambit påbegyndte et comeback på T-siden, som dog blev nedkæmpet i 28. runde.
Det var derfor et presset Gambit-mandskab, der gik ind til deres mapvalg Train, som også er blandt NaVis bedste. Det blev dog en ganske tæt affære, men i sidste ende løb NaVi med sejren, efter de viste tænder i anden halvleg og blot lod Gambit få tre CT-runder.

NaVi løber dermed på førstepræmien på mere end 611.000 kroner, mens Gambit indkasserer knap 257.000 danske kroner efter finalenederlaget.
Plads- og præmiefordelingen i DreamHack Masters Spring 2021 ser dermed ud således:
- 1.-plads:
NaVi ~ 611.300 kroner - 2.-plads:
Gambit ~ 257.000 kroner - 3.-4.-plads:
Heroic ~ 122.300 kroner - 3.-4.-plads:
G2 ~ 122.300 kroner - 5.-6.-plads:
FURIA ~ 61.100 kroner - 5.-6.-plads:
Astralis ~ 61.100 kroner - 7.-8.-plads:
Vitality ~ 36.700 kroner - 7.-8.-plads: Broken inline Virtus.pro ~ 36.700 kroner
- 9.-12.-plads:
Complexity ~ 30.600 kroner - 9.-12.-plads:
BIG ~ 30.600 kroner - 9.-12.-plads:
mousesports ~ 30.600 kroner - 9.-12.-plads:
Spirit ~ 30.600 kroner - 13.-16.-plads:
Extra Salt ~ 24.500 kroner - 13.-16.-plads:
paiN ~ 24.500 kroner - 13.-16.-plads:
FaZe ~ 24.500 kroner - 13.-16.-plads:
Fiend ~ 24.500 kroner


















