Tricked er det eneste danske hold i den lukkede kvalifikation. Der er dog dansk islæt på flere af de andre hold.

Tricked jagter plads i Flashpoint

Tirsdag skyder Tricked jagten ind på en plads til Flashpoint 3, der spilles til maj.

Links med * er reklamelink | Odds er hentet kl. 10:30 og kan ændre sig | 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | Rofus.nu

Den lukkede kvalifikation til Flashpoint 3 skydes i gang tirsdag, og her skal Tricked i ilden.

Overfor dem står britiske Endpoint som for nyligt gaflede mezii i Cloud9, og som er inviterede til den lukkede kvalifikation. En sådan invitation var der ikke til Tricked, der derfor måtte sikre sig en plads gennem den åbne kvalifikation tidligere på måneden.

Det danske mandskab skal desuden spille semifinale i Elgiganten Ligaen tirsdag aften, og derfor er kampen mod Endpoint rykket frem til klokken 15:00.

Andre danskere i aktion

Foruden Tricked er der også dansk islæt flere andre steder på serveren. Klokken 16:00 skal acoR og mousesports nemlig i duel med svenske Lilmix, mens ENCE med Snappi på holdkortet tager imod Anonymo klokken 18:00.

Sidst men ikke mindst er blameF, k0nfig og resten af Complexity også klar på serveren, når de møder GameAgents klokken 18:00.

Den lukkede kvalifikation til Flashpoint 3 har 16 deltagende hold, der dyster om i alt fem pladser til turneringen, der skydes i gang 10. maj.

Her er blandt andre Heroic, Astralis, NIP og OG på deltagerlisten.

Dagens kampe kan følges på HLTV Live.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.