23. april 2021 kl. 11:05
Tre nederlag på stribe
AGF er ude af Spring Sweet Spring 1 efter nederlag til MAD Lions.
AGF er ude af Spring Sweet Spring 1 Regionals efter et 0-2 nederlag mod holdets tidligere stjerne, TMB.
Det blev det tredje nederlag på stribe for AGF i swiss-gruppespillet, hvor de ellers lignede et af de hold, der ville gå videre.
Aarhusianerne startede nemlig turneringen helt forrygende, da de slog Nordavind og Fiend, hvilket sendte dem op på en 2-0 score. Danskerne skulle derfor blot bruge en enkelt sejr i de tre sidste runder.
Først led AGF nederlag til SKADE, og derefter blev Young Ninjas for stor en mundfuld. Det sidste søm stod TMB for at banke i kisten, da MAD Lions sørgede for danskernes tredje nederlag i træk.
AGF skal allerede i kamp igen i næste uge, når slutspillet i Elgiganten Ligaen Sæson 16 spilles. Kampene kan ses på DRTV.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.