Til trods for en god indsats formåede Jame ikke at skyde Virtus.pro til sejr i dagens opgør.

Verdens nummer 5 banket ud

Mandskabet, som ellers så ganske lovende ud i starten af året, er nu blevet slået ud af nummer 18 i verden.

Virtus.pro, som var favoritter forud for turneringen, blev tidligere i dag banket ud af FunSpark ULTI 2020 Final, da de tabte 2-1 til HAVU.

Første map blev ellers en længere affære, for her måtte Train ud i dobbelt overtid, før HAVU ganske snævert kunne tage mapsejren 22-20. Det så dog anderledes ud på Inferno, for her var Jame rigtigt i sit es, og fik slået finnerne med tallene 16-8.

Kampen skulle altså afgøres på tredje map, men her blev Virtus.pro ganske enkelt kørt over, da særligt en brandvarm xseveN skød YEKINDAR og kompagni ud af serveren. Her nåede Virtus.pro blot at samle fem runder sammen, før kampen var slut.

Virtus.pro
1 - 2
HAVU
Alle maps
Virtus.pro K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Dzhami 'Jame' Ali 69 - 52 +17 69.6 73.6% 1.19
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 65 - 64 +1 87.1 64.4% 1.15
Aleksei 'Qikert' Golubev 54 - 51 +3 69.6 74.7% 1.10
Sanjar 'SANJI' Kuliev 47 - 64 -17 69.3 59.8% 0.87
Timur 'buster' Tulepov 45 - 55 -10 54.0 63.2% 0.80
HAVU K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Sami 'xseveN' Laasanen 73 - 53 +20 92.0 69.0% 1.26
Lasse 'ZOREE' Uronen 58 - 43 +15 60.7 67.8% 1.10
Jani 'Aerial' Jussila 59 - 59 +0 72.2 72.4% 0.99
Olli 'sLowi' Pitkänen 55 - 70 -15 78.5 66.7% 0.92
Jemi 'jemi' Mäkinen 36 - 56 -20 57.8 60.9% 0.74

Med nederlaget til HAVU er Virtus.pro ude af FunSpark ULTI 2020 Final, og slutter derfor i bunden af tabellen på en 7.-8. plads. Holdet gik ellers ind til turneringen som store favoritter til at gå hele vejen, da de er det mandskab, der placerer sig højest på verdensranglisten.

Det kører da heller ikke helt på skinner for Virtus.pro, til trods for at mandskabet netop nu rangerer sig som nummer fem i verden. Også i ESL Pro League Season 13 måtte de nemlig se sig slået ud på en 7.-8. plads, efter nederlag til blandt andre Astralis og Liquid.

Tilbage i februar så mandskabet ellers ganske lovende ud, da de nåede hele vejen til finalen i IEM Katowice. Her blev de dog overmandet af de stærke russere fra Gambit, men der er dog stadig mulighed for, at Virtus.pro-mandskabet kan finde de tidligere dominerende takter frem i de kommende turneringer.

Holdet får mulighed for at finde topniveauet frem igen allerede i næste uge, når DreamHack Masters Spring skydes i gang. Her hedder modstanderen FaZe, når Virtus.pro skal i ilden den 29. april.

#1(Med 0 svar)
23. april 2021 kl. 07:52
Apnemt
Budget ence forsætter bare derud af!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.