
Heroic brager sammen med verdens bedste
I dag bliver BLAST Premier Spring Showdown, når der er to meget interessante opgør på programmet, hvoraf det ene tæller endnu et opgør mellem Heroic og Gambit.
Først gælder det dog et opgør mellem G2 og Spirit. Begge mandskaber klarede sig rigtig godt i de tidligere runder, hvorfor de altså mødes om en plads videre til BLAST Premier Spring Final.
Førstnævnte imponerede med sejre over Endpoint og OG, mens Spirit har haft den, på papiret, lettere vej, hvor de har slået Dignitas og Extra Salt.
Det er dog dagens anden kamp, som bliver mest interessant. Her står Heroic nemlig atter over for Gambit, som i øjeblikket indtager førstepladsen på verdensranglisten.
De to mandskaber stødte sammen for en uge siden i ESL Pro League-finalen, og her var det Heroic, som efter en nervepirrende kamp tog en 3-2-sejr.
Det bliver derfor uden tvivl et Gambit-mandskab, som giver den hele armen i dagens kamp for at få revanche. Med en sejr til de danske drenge kan de dog for alvor gå op og vise, at det måske er dem, som fortjener førstepladsen efter blot få måneder sammen.
Det er derfor et opgør, man umuligt vil misse, og du kan derfor følge med herunder fra klokken 18:30, når det går løs.