NBK- og DBL PONEY brager sammen med Tricked i dagens kamp.

Tricked brager sammen med major-vinder

Trickeds gruppe til Elisa skydes i gang fredag, hvor en dobbelt major-vinder venter.

Links med * er reklamelink | Odds er hentet kl. 11:30 og kan ændre sig | 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | Rofus.nu

Fredag skydes gruppe B i Elisa Invitational Spring i gang, og her skal Tricked i ilden mod NBK-'s hold, DBL PONEY.

Den tidligere OG-stjerne, der har vundet to majors i sin karriere, én med Envy og én med LDLC, blev i slutningen af februar bænket i OG. Siden da har han samlet holdet DBL PONEY, der blandt andet tæller de tidligere G2-spillere Lucky og bodyy.

Dansk IGL i kamp mod NIP-talenter

I gruppe B's anden kamp mødes Snappi's tropper fra ENCE og Young Ninjas. Vinderne af dagens to kampe mødes senere på eftermiddagen i kamp, hvor en sejr giver adgang til semifinalen i turneringen. Omvendt mødes taberne i en knald-eller-fald-kamp, hvor en sejr giver en chance for oprejsning i lørdagens decidermatch.

Tricked er med til turneringen efter sejr i den danske Elisa Nordic Championship. Her slog de AGF i finalen. Dagens modstander er ligesom ENCE, SKADE og Nordavind inviteret til turneringen.

Foruden Tricked er HAVU, Young Ninjas og Apeks kvalificeret fra de andre skandinaviske lande.

I gruppe A har Nordavind spillet sig videre til semifinalen, mens SKADE og Apeks mødes lørdag i decidermatch.

Alle kampene i Elisa Invitational Spring vises på dust2tv på Twitch.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.