stavn og Heroic er fortsat ubesejrede, siden de hentede sjuush og refrezh.

Heroic indleder endnu en dag i BLAST Premier Spring Showdown

Danskerne, som fortsat er ubesejrede, starter dagen ud med et opgør mod sAw.

Links med * er reklamelink | Odds er hentet kl. 08:50 og kan ændre sig | 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | Rofus.nu

Torsdag afgøres de sidste indledende kampe i BLAST Premier Spring Showdown, hvor der er dansk Counter-Strike på programmet. 

Heroic, der netop har fundet ESL Pro League S13, lægger ud med en åbningskamp mod portugisiske SAW, der begår sig i ESEA Premier og lurer lige udenfor verdens top-30 med en placering som nummer 37. 

cadiaNs Heroic-mandskab, der indtager tredjepladsen på verdensranglisten, har ikke tabt en eneste kamp siden tilføjelsen af refrezh og sjuush. De kan i dag forlænge deres win streak, som i øjeblikket lyder på intet mindre end ti sejre i streg. 

Sidste runde for "Tanken"

Senere på dagen møder Vitality det sydamerikanske 9z, der er rangeret som verdens nummer 88 og tilkæmpede sig en plads i Showdown gennem en regional kvalifikation.

Vitality skuffede fælt i BLAST Premier Spring Groups tidligere på året, hvor de ikke formåede at opnå en top-2 placering.  Efter et nederlag til Complexity røg franskmændene i lowerbracket, hvor de tabte til Evil Geniuses i overtid på det afgørende map.

Det skuffende resultat i BLAST-gruppespillet blev fulgt af yderligere to gruppespilsexits, hvorfor der efter Showdown bliver foretaget ændringer på holdkortet. Her siger Vitality farvel til RpK, som altså spiller sin sidste turnering under organisationen. 

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.