
Her er grupperne til Elisa Invitational Spring
Med fem dage til starten på Elisa Invitational Spring er sløret endelig blevet løftet for grupperne, som ser Tricked i gruppe B.
Turneringen består af i alt otte hold, hvoraf tre af mandskaberne har dansk islæt. Heraf er Nordavind havnet i gruppe A, mens de to andre hold med danskere, ENCE og Tricked, skal kæmpe i gruppe B.
Danske Tricked starter turneringen ud med en duel mod DBL PONEY, som består af flere tidligere G2-spillere i form af bodyy, Lukcy og NBK-, hvoraf sidstnævnte senest spillede sammen med danske valde i OG.
Turneringen bliver skudt i gang torsdag den 15. april og løber indtil den 18. I turneringen bliver der kæmpet om en præmiepulje på mere end 300.000 kroner, hvoraf førstepladsen løber med halvdelen.
Gruppe A:
HAVU
SKADE
Nordavind
Apeks
Gruppe B:
Tricked
ENCE
DBL PONEY
Young Ninjas


















