Danske k0nfig var brandvarm på første map, men det var desværre ikke nok.

Danskere misser semifinalen

Kvartfinalen blev endestationen for Complexity, som måtte se sig slået af de stærke svenskere.

De to danskere, blameF og k0nfig, samt resten af Complexity-mandskabet må nu se sig slået ud af ESL Pro League efter et 1-2-nederlag til NIP.

Første map blev et sandt k0nfig-show, til trods for at kampen måtte ud i overtid, før banen kunne afgøres. Her var den 23-årige dansker nemlig brandvarm, og med 32 kills fik han skudt Complexity til sejr med tallene 19-17.

Andet map blev en lidt anden historie. Her var opgøret nemlig også tæt, men - desværre for danskerne - faldt den i sidste ende ud til NIPs fordel.

Kvartfinalen skulle derfor afgøres på Inferno, og her var svenskerne stærke lige fra begyndelsen. Det dominerende spil holdt hele vejen, og Complexity formåede aldrig helt at lukke ned for svenskerne, hvorfor k0nfig og co. måtte se sig slået 1-2.

Complexity
1 - 2
Ninjas in Pyjamas
Alle maps
Complexity K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Valentin 'poizon' Vasilev 58 - 66 -8 73.8 62.6% 1.01
Danmark Kristian 'k0nfig' Wienecke 66 - 72 -6 75.5 69.2% 0.99
Australien Justin 'jks' Savage 60 - 61 -1 73.4 69.2% 0.98
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 57 - 63 -6 69.2 63.7% 0.89
USA William 'RUSH' Wierzba 51 - 65 -14 63.9 72.5% 0.88
Ninjas in Pyjamas K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Sverige Hampus 'hampus' Poser 72 - 61 +11 90.0 74.7% 1.20
Sverige Tim 'nawwk' Jonasson 71 - 51 +20 72.7 78.0% 1.20
Sverige Nicolas 'Plopski' Gonzalez Zamora 70 - 61 +9 90.2 74.7% 1.20
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 61 - 64 -3 76.2 69.2% 1.06
Sverige Erik 'ztr' Gustafsson 50 - 55 -5 59.0 75.8% 0.99

Sejren sikrer NIP en plads i semifinalen i ESL Pro League. Her støder de sammen med Gambit, hvorfor der venter dem en ganske hård kamp i morgen.

Det er dog ikke helt slut med Counter-Strike for i dag, for om lidt skal Astralis i aktion. Her skal de forsøge at overvinde brasilianske FURIA, og dermed sikre sig en plads i semifinalen.

Kampen kan ses her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.