
Endnu et danskerhold kvalificerer sig til nordisk turnering
QBF er klar til MaxGaming SteelSeries Grand finals, der spilles den 18. april.
Det står klart, efter den anden af i alt fire kvalifikationsrunder løb af stablen tirsdag.
Her gjorde QBF landsmændene fra ezTALENT, der kvalificerede sig mandag, kunsten efter og gik hele vejen.
Foruden QBF var også MASONIC, PEAK, DEJAVUE, HDE Hypee og headshotrunners med som danske hold i kvalifikationen tirsdag.
På vejen til den samlede sejr gjorde BERRY's tropper det af med et par svenske hold, inden DEJAVUE ventede i semifinalen. Her var det igen QBF, der var først til 16 runder og bookede plads i finalen med en 16-14-sejr.
Her viste blandt andre Staehr og Maccen vejen og skød QBF til en 16-3-sejr over svenske Vicious Adikta.
Dermed er QBF klar til den nordiske turnering MaxGaming SteelSeries Grand finals, der har Lilmix & Young Ninjas som inviterede hold, mens Megoshort og Flowskola har kvalificeret sig via andre turneringer.
I første kvalifikationsrunde kvalificerede det danske ezTALENT med blandt andre n1xen sig desuden også.
Turneringen har 18.500 kroner til vinderen samt SteelSeries-udstyr til hele holdet.
Det er disse fem QBF-spillere, der nu har sikret sig en plads i turneringen:
BERRY
Staehr
J3nsyy
Maccen
Tauson

















