En sejr til nicoodoz og Copenhagen Flames vil give adgang til kvartfinalen i turneringen. Et nederlag vil sende dem ud af turneringen. (Foto: Copenhagen Flames)

Knald eller fald for Flames

Kun en sejr tæller for Copenhagen Flames i dagens kamp i Funspark ULTI Regional Series-gruppespillet.

Onsdag er skæbnedag for Copenhagen Flames, når de skal i kamp mod K23 i Funspark ULTI Regional Series-gruppespillet.

Her skal tirsdagens nederlag til HAVU vaskes væk, og kun en sejr er brugbart for AcilioNs tropper. En sejr vil betyde en plads i kvartfinalen, mens et nederlag sender dem ud af turneringen.

I kvartfinalen venter EXTREMUM, der består af den gamle 100 Thieves-kerne.

Før en kvartfinale kan komme på tale, gælder det som sagt K23, der har de to tidligere Major-vindere AdreN og mou på holdkortet.

Copenhagen Flames har for nyligt krydset klinger med K23, og der måtte kampen ud i tre maps med mindst 29 runder på hvert map, før K23 tog sejren.

På statistiksiden er K23 også foran Copenhagen Flames. I Funspark ULTI Regional Series er CIS-holdet fjerdebedst af alle, mens det danske mandskab må tage til takke med en 12. plads.

Særligt AWP-duellen mellem nicoodoz og K23's mou bliver også interessant at følge. Mens mou statistisk har været bedst for sit hold, kan det samme ikke siges at være tilfældet for nicoodoz.

    K23      Maps    Rating 2.0  Copenhagen Flames    Maps    Rating 2.0
  mou  5  1.29  AcilioN  5  1.09
 AdreN  2  1.21  jabbi  5  1.01
 n0rb3r7  5  1.15  Nodios  5  0.99
 kade0  4  1.05  nicoodoz  5  0.95
 fame  4  1.03  maNkz  5  0.82
 neaLaN  5  0.95      

Om det bliver til revanche for nicoodoz og resten af Flames-mandskabet kan følges fra klokken 17:00.

Kampen kan ses på streamen herunder:

#1(Med 0 svar)
7. april 2021 kl. 11:28
zaioh
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Var en tæt kamp sidst, og der havde nicoodoz altså ingen problemer med mou! Han har også været rigtig god mod lidt svagere/lige modstandere, men det er tydeligt han skal tilpasse sin stil lidt til de mere erfarne og dygtige. Det skal nok komme stille og roligt!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.