
Danskere misser slutspillet
Man siger, at tredje gang er lykkens gang, og sådan var det også for Movistar Riders i dag. Desværre betyder det et exit til Lyngby Vikings.
I dag var tredje gang på blot fem dage, at Lyngby Vikings og Movistar Riders stod over for hinanden, og på trods af to sejre til danskerne i de forhenværende opgør, så ville smooya og co. det anderledes i dag.
Første bane startede ud i Movistar Riders' favør efter en 10-5-føring ved halvlegen. birdfromsky og co. kunne dog ikke komme tilbage i opgøret efter sideskiftet, men det gjorde de dog i den grad på andet map, som gik danskernes vej.
Derfor skulle det hele afgøres på Inferno. Desværre kom danskerne aldrig rigtigt i gang her, hvor især Kristou og rilax havde det svært.
Dette resulterede i en 11-4-føring til Movistar Riders, som desuden var bagud 0-4, hvorfor det altså var 11 runder i træk, smooya og co. vandt. Stimen blev brudt efter sideskiftet, men Lyngby Vikings kom aldrig helt lige så godt i gang, og det blev altså også til et dansk nederlag.

Danskerne er derfor ude af turneringen, mens Movistar Riders tager en plads videre til slutspillet. Der er dog mulighed for dansk deltagelse videre, da både MAD Lions og Copenhagen Flames stadig kan spille sig videre fra de andre grupper.

























