
Tre danske hold i kamp i dag
Links med * er reklamelink | Odds er hentet kl. 11:00 og kan ændre sig | 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | Rofus.nu
Hele tre danske hold må vente med at dykke ned i karrysildene og snapsen, da der venter nogle vigtige kampe for Tricked, Quantum Bellator Fire og Lyngby Vikings i dag.
Holdene møder dog ikke hinanden, da de spiller i hver sin turnering.
Snow Sweet Snow 3
Første hold i kamp er Tricked, der kæmper for en plads i slutspillet i Snow Sweet Snow 3. Efter en fantastisk start i swiss gruppespillet, var Tricked oppe på en 2-0 score, men i går led danskerne sit første nederlag.
Dagens kamp mod verdens 35. bedste hold, Wisla Krakow, kan derfor resultere i avancement. Vinderen går nemlig videre til slutspillet, mens taberen får en chance mere i morgen.
REPUBLEAGUE TIPOS - Open Qualifier 2
En time senere skal Quantum Bellator Fire i kamp, når de jagter en plads i REPUBLEAGUE TIPOS Season 1.
Danskerne, anført af BERRY, er videre til semifinalen, så det kræver bot to sejre for dem at gå videre. Den første skal i hus klokken 16:00, hvor Spirit Academy venter.
ESEA Advanced
I aften er det så Lyngby Vikings' tur til at spille en meget vigtig kamp. Holdet, der bruger Cabbi fra AGF som stand-in, er i lowerbracket i ESEA Advanced slutspillet.
Med en sejr kan Lyngby som minimum se frem til at kæmpe om en plads i ESEA Premier i relegation-turneringen, mens et nederlag betyder exit og endnu en sæson i Advanced.
Alle kampe kan ses via HLTV Live.






























