Lyngby Vikings bruger Kristou som stand-in i dag.

Vigtige kampe venter for Lyngby og Tricked

Både Lyngby Vikings og Tricked kan skyde sig videre fra hver sit gruppespil i dag.

Links med * er reklamelink | Odds er hentet kl. 14:55 og kan ændre sig | 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | Rofus.nu

Selvom de fleste danskere efterhånden er gået på påskeferie, må Lyngby Vikings og Tricked-spillerne vente lidt endnu med at holde fri.

Begge hold skal nemlig i ilden i dag, men det er ikke i samme turnering.

Lyngby Vikings er det første danske hold på dagens kampprogram, når birdfromsky og co. skal forsøge at skyde sig videre fra gruppe A i Funspark ULTI 2021 Europe Regional Series 1.

Lyngby vandt første kamp i gruppespillet, da de overraskede mod Movistar Riders, og derfor venter vinderkampen mod Sinners i dag. Vinderen går videre til slutspillet, mens taberen får en chance mere i gruppens decider.

Turneringen tæller en samlet præmiepulje på 190.000 kroner.

En time senere er det Trickeds tur til at spille en bo3-kamp, når danskerne kan skyde sig videre til slutspillet i Snow Sweet Snow 3.

Tricked er på en 2-0 score i swiss gruppespillet efter sejre over Sangal og Sinners.

I dag venter SKADE fra Bulgarien, som er rangeret som verdens 34. bedste hold. SKADE er inde i en imponerende stime for tiden, da holdet ikke har tabt i 14 kampe, så det bliver en ordentlig mundfuld for Tricked.

Det kræver tre sejre at gå videre fra gruppespillet, mens man ryger ud med tre nederlag på kontoen. 

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.