
Udvider holdkortet
MIBR har nu også seks spillere på holdet, da mandskabet hentede exit fra Sharks tidligere i dag.
I morges blev det rygtet, at skiftet var tæt på at blive en realitet, og dette er altså nu sket, hvorfor MIBR også går over til et seksmandsprojekt.
Ligesom det blev spekuleret i, at danoco var på vej væk, så kunne MIBRs coach, Apoka, også afsløre i forbindelse med annonceringen af exit, at den nye spiller kommer til at erstatte netop danoco i løbet af den næste uges træning, inden en beslutning om, hvem der skal spille i BLAST Premier Spring Showdown, skal tages.
24-årige exit har været en del af brasilianske Sharks siden 2017, hvor han blandt andet har spillet på hold med den tidligere MIBR-stjerne leo_drk.
Siden exit blev en del af Sharks i 2017, har den 24-årige spiller leveret en gennemsnitlig rating på 1.13, og det bliver derfor spændende at se, om han kan løfte MIBR til en nyt niveau.
MIBR består nu af:
yel
boltz
chelo
shz
exit
danoco
Apoka (coach)
nak (strategisk coach)
exit kan få sin MIBR-debut allerede om to uger, når BLAST Premier Spring Showdown bliver skudt i gang, hvor blandt andre Astralis også deltager.


















