Skiller sig af med tre spillere

Det danske mandskab har nu blot én spiller tilbage på holdet, da de i dag har sagt farvel til de resterende tre spillere.

Jyderup Esport har i dag valgt at sige farvel til tre spillere, ZorenZen, Thugger og tOPZ som altså nu er ledige på markedet til at kunne opsøge nye udfordringer.

Det annoncerede organisationen tidligere i dag på Twitter.

I opslaget skriver de desuden, at alle tre spillere er utroligt talentfulde, og at beslutningen udelukkende skyldes "holdets sociale synergi".

Dust2.dk har talt med Jyderups ingame leader, Equip, som sætter et par ord på, hvorfor vejene nu skilles.

Vi gik ind i en længere off-season nu, hvor vi alle på holdet og i klubben var klar på at give den gas. Men vi måtte alle indse, at det bare ikke fungerede på serveren rent synergimæssigt - altså i forhold til de forskellige spilleres personligheder, spillestil og kommunikation.

Hvilken retning kommer I til at gå i fremover hos Jyderup?

Vi starter helt forfra nu; hovedmålet nu er at bygge en form for familiemiljø, hvor alle spillere vil være en del af holdet på grund af holdet/træneren, og ikke på grund af klubbens tilbud, kontrakter eller lignende. Det skal være mere af en bonus, som forhåbentlig kan gøre, at vi kan få mere ud af det bagland og strukturen, vi har bygget op omkring bag os med psykolog, analytiker og mere. Derudover går vi tilbage til yngre spillere, hvor alle er jævnaldrende (under 20 år), som er sultne og klar til at give ekstra.

Dust2.dk har desuden talt med ZorenZen, som altså nu må se sig om efter et nyt hold. Han forklarer dog, at følelsen på holdet ikke længere var rigtig, hvorfor de tre spillere nu har valgt at forlade holdet i en gensidig beslutning med Jyderup Esport.

Der skete mange uheldige ting i Jyderup efter jeg joinede, og samtidig så føler jeg personligt bare ikke, at der var nogen fremskridt i det vi lavede. Vi sad fast i de samme fejl, og det er jo aldrig godt. Til sidst så jeg bare ikke, at vores lineup gav den rigtige følelse, som man helst skal have som et hold, fortæller ZorenZen til Dust2.dk.

Hvor, ZorenZen, Thugger og tOPZ fremover skal begå sig, er endnu uvist. Det vides heller ikke endnu, hvem, Jyderup Esport henter ind som erstatninger for de tre spillere, og holdet består derfor blot af IGL'en Equip samt holdets træner.

Jyderup Esport består nu af:

  • Danmark Equip
     
  • Danmark ko5te (coach)
#1(Med 0 svar)
25. marts 2021 kl. 21:48
-Andie
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
:(((
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.