
Sætter projektet på pause
Tredjepladsen fra 1. Division A repræsenterer ikke længere EF. Wolves, da projektet er blevet sat på pause. Spillerne går samtidig hver til sit.
Det annoncerede organisationen på Twitter i går aftes.
sNEAKY og resten af EF.Wolves har valgt at splitte op efter en godkendt sæson, hvor de deltog i kampen om en plads i Danmarks bedste liga, Elgiganten Ligaen.
Her blev holdet besejret af Madsport Esports i den første runde i oprykningsspillet.
Efterfulgt af sæsonen står de fem spillere nu uden hold, da de har valgt at sætte projektet på en pause.
Grin og gråd
Den nu tidligere holdkaptajn for EF.Wolves, sNEAKY, forklarer over for Dust2.dk, hvorfor spillerne går hver til sit netop nu.
Blandt andet fortæller den 18-årige ingame leader, at en af spillerne på holdet havde taget munden for fuld, hvilket resulterede i, at holdet ikke fik trænet lige så meget, som de havde håbet på.
Det har været en meget hård, men sjov sæson med en masse grin og gråd. Vi har lavet diverse upsets, men også tabt et par kampe, som vi har følt, at vi sagtens kunne vinde.
Da vi samlede holdet, blev vi hurtigt enige om, at vi skulle spille sæsonen færdig sammen, uanset hvad der ville ske, hvilket vi jo også har overholdt. Dog har der været nogle problemer ift. at få spillet nok praccs, da en af vores spillere har haft taget munden for fuld og derfor simpelthen ikke har kunne leve op til vores forhåbninger om at spille rigtig meget.
Dette har selvfølgelig været rigtig øv, men vi er stadigvæk kommet godt igennem det, må man sige. Derudover er vi også kommet ud på den anden side uden at blive uvenner, hvilket har været det vigtigste for os.
Nederlaget i oprykningsspillet havde på ingen måde nogen indflydelse på holdets aftale om at sætte projektet på en pause.
At vi desværre ikke formår at kæmpe os videre op i Elgiganten Ligaen er selvfølgelig øv, da det er det, alle spiller for. Dog er vi godt tilfredse med vores resultater for denne sæson, og derfor spiller dette ikke den store rolle, nej.
Vores målsætning for sæsonen var egentligt helt fra start at nå oprykningsspillet, hvilket vi jo har formået. Derfor føler vi allesammen, at vi kan se tilbage på sæsonen med et smil på læben. Hvad fremtiden bringer for os alle, må vi snart få at se, men det har været et rigtig spændende og lærerigt projekt, vi har haft kørende her, føler vi selv.
EF.Wolves bestod af:
sNEAKY
Vontex
Davud
benng
Lukib0y
Hvem der kommer til at overtage holdets spot i næste sæson, er stadig et spørgsmål.





















