Danske es3tag og Cloud9 har ikke ligefrem fået en god start på ESL Pro League-gruppespillet.

Dansk håb lider nederlag til unge stjerner

Det blev til nederlag for både det danske håb og stjernerne fra NaVi i dagens to EPL-opgør.

Dagen i dag har stået på flere kampe i gruppe C i ESL Pro League, og her har det været en hård dag på serveren for gruppens eneste dansker samt stjernerne fra NaVi.

Skal kæmpe sig op fra bunden

I formiddags var danske es3tag og Cloud9 i duel, da de stødte sammen med verdens nummer fem, nemlig Gambit.

På første map lignede det da også en klar sejr til de unge russere, som kom foran med hele 11-4. Efter sideskiftet gik Gambit dog helt i stå, og formåede kun at vinde en enkelt runde mere, hvorfor det i stedet var Cloud9, der kunne løbe med banesejren.

Kampens resterende to maps blev dog en noget anden historie, for her var Gambit klart overlegne. Med en storspillende Ax1Le fik holdet nemlig spillet sig til to relativt hurtige sejre, hvorfor de altså netop nu topper gruppe C med seks point.

Værre står det til for det danske håb i form af es3tag. Cloud9 har nemlig endnu ikke vundet en kamp, hvorfor de indtager bundplaceringen i gruppen. Der er dog stadig tre kampe endnu, så der er rig mulighed for, at holdet kan kæmpe sig længere op til de eftertragtede pladser.

Gambit
2 - 1
Cloud9
Alle maps
Gambit K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 63 - 44 +19 88.6 77.3% 1.33
Abay 'HObbit' Khassenov 58 - 53 +5 86.3 76.0% 1.27
Sergey 'Ax1Le' Rykhtorov 59 - 48 +11 82.6 76.0% 1.25
Vladislav 'nafany' Gorshkov 54 - 48 +6 79.7 77.3% 1.22
Timofey 'interz' Yakushin 48 - 42 +6 64.9 77.3% 1.07
Cloud9 K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
USA Ricky 'floppy' Kemery 52 - 59 -7 84.5 66.7% 0.97
Danmark Patrick 'es3tag' Hansen 45 - 51 -6 66.6 70.7% 0.94
USA Erick 'Xeppaa' Bach 53 - 58 -5 67.3 62.7% 0.89
Storbritannien William 'mezii' Merriman 49 - 56 -7 70.6 62.7% 0.89
Storbritannien Alex 'ALEX' McMeekin 36 - 59 -23 63.1 65.3% 0.76

s1mple-show var ikke nok

Også stjernerne fra NaVi stødte på modvind på cykelstien, da de blev overmandet af FURIA - og dét til trods for en brandvarm s1mple, som ellers gjorde sit for at hive sejren hjem.

Første map var dog især domineret af en stærk KSCERATO, som ledte FURIA til sejr med en rating på hele 1.76. Andet map blev en noget tættere affære, da især s1mple formåede at gøre kampen spændende, men i sidste ende måtte den ukrainske stjerne dog se sig slået af brasilianerne.

Det blev derfor ikke til en sejr til NaVi i dag, til trods for en velspillende s1mple med kampens andenhøjeste rating på 1.22. Med nederlaget indtager NaVi derfor tredjepladsen i gruppen med tre point, mens FURIA befinder sig én placering højere med seks point.

Natus Vincere
0 - 2
FURIA
Alle maps
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Oleksandr 's1mple' Kostyliev 43 - 32 +11 77.8 71.4% 1.22
Egor 'flamie' Vasilyev 24 - 20 +4 72.7 70.0% 1.08
Denis 'electroNic' Sharipov 40 - 45 -5 87.4 64.3% 1.00
Ilya 'Perfecto' Zalutskiy 26 - 31 -5 53.5 69.6% 0.89
Kirill 'Boombl4' Mikhailov 28 - 38 -10 58.0 58.9% 0.79
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 10 - 22 -12 58.3 50.0% 0.56
FURIA K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Brasilien Kaike 'KSCERATO' Cerato 42 - 30 +12 83.8 78.6% 1.26
Brasilien Yuri 'yuurih' Santos 42 - 34 +8 84.1 67.9% 1.19
Brasilien Andrei 'arT' Piovezan 40 - 43 -3 80.8 62.5% 1.06
Brasilien Vinicius 'VINI' Figueiredo 30 - 37 -7 72.5 64.3% 0.96
USA Paytyn 'junior' Johnson 32 - 28 +4 59.3 67.9% 0.95

I skrivende stund er dagens tredje opgør netop ved at blive udkæmpet. Her står den på MIBR vs. TeamOne, og kampen kan følges her.

#1(Med 0 svar)
21. marts 2021 kl. 12:38
arseface
det er fedt nok at north er genopstået som c9.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.