
Neglebider i danskerbrag
Copenhagen Flames snuppede den sidste plads videre fra danskergruppen efter en sejr i neglebideren mod Lyngby Vikings.
Fra starten af kampen så det dog ikke ud til, at det skulle blive vildt tæt. Et brandvarmt Flames kom tilbage efter at have været bagud 0-4, da de i stedet bragte sig foran 14-6, inden Lyngby dog så småt kom tilbage.
Det helt store comeback blev dog spoleret af Copenhagen Flames, da en brandvarm nicoodoz var med til at sikre flammerne de sidste to runder på første map, som endte 16-12 i Flames' favør.
Mens det var nicoodoz, som dominerede på første bane, så var det 17-årige jabbi, som var klart bedst på andet map. Med 32 kills og en rating på 1.65 var den unge dansker nærmest ikke til at stoppe for Lyngby Vikings, og det endte derfor med endnu en Flames' sejr på andet map.

Med Flames som det vindende hold af deciderkampen snupper nicoodoz, jabbi og resten af mandskabet altså en plads i andet stadie af turneringen, mens Lyngby Vikings må tage til takke med en 17.-24. plads.