TMB er indtil videre eneste aktive spiller på MAD Lions-holdkortet.

Endelig tilbage på serveren

Den spanske organisation, som i øjeblikket kun tæller en enkelt spiller, har tænkt sig at offentliggøre det nye holdkort om ganske få uger.

Om lidt over en uge får vi endelig det nye MAD Lions-lineup at se i aktion, da holdet er blevet inviteret til Nordic Masters Spring 2021.

Det skrev organisationen på Twitter i går.

I skrivende stund har MAD Lions kun én aktiv spiller på holdkortet, nemlig TMB. I februar blev sjuush og refrezh nemlig solgt til Heroic, hvorefter de resterende to spillere, HooXi og roeJ, blev placeret på bænken.

Nordic Masters Spring 2021 bliver derfor også det længe ventede øjeblik, hvor MAD Lions afslører deres nye holdkort. I mandags blev den tidligere Virtus.pro-coach kuben afsløret som træner for holdet, men vi må altså væbne os med tålmodighed lidt endnu, før de resterende fire spillere bliver offentliggjort.

Nordic Masters Spring 2021 spilles fra den 26. til den 28. marts, og fungerer således som en kvalifikation til BLAST Premier Spring Showdown. Her er der altså blot én plads på højkant for de otte deltagende hold, som desuden tæller ENCE, som dermed ligeledes stiller op med en dansker i form af Snappi.

BLAST Premier Spring Showdown skydes i gang ganske kort herefter, nemlig den 13. april. Her kommer vinderen af Nordic Masters Spring 2021 altså til at dyste mod flere prominente navne, blandt andre Astralis, Heroic og Vitality.

MAD Lions består indtil videre af:

  • Danmark TMB
     
  •  kuben (coach)
     
  • Danmark HooXi (bænket)
  • Danmark roeJ (bænket)
#1(Med 0 svar)
19. marts 2021 kl. 09:13
DH_JanLund
Så trist. Er sikker på vi kan finde en plads i AGF 😊
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.