
Afgjort: Rykker ned
Campus Vejle * Flammen må en tur tilbage i 1. division.
Det står klart, da AGF Academy har sikret sig runder i deres kamp mod Aalborg Rebels, hvorfor Campus Vejle * Flammen ikke længere har mulighed for at komme over AGF Academy.
Selv med et nederlag til sidstnævnte vil de to mandskaber slutte på samme point, og da de er lige gode indbyrdes, må stillingen afgøres på vundne og tabte runder.
Her har AGF Academy dog en så meget bedre rundeforskel, at de selv med et tabt opgør er bedre end Campus Vejle * Flammen, hvorfor skoleholdet må en tur i 1. division.
AGF Academy har dog mulighed for at pynte endnu mere på deres resultat, da de i skrivende stund fører 9-1 over Aalborg Rebels, hvorfor det alligevel ser ud til, at AGF Academy slutter med flere point end Campus Vejle * Flammen.

















